Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog i Dagtilbud Højvangen, Skovtroldene

Pædagog til vuggestuen på 37 timer fra 1. januar 2021.

Er du en glad og positiv person, der brænder for faget. Trives du i et miljø hvor der er faglighed, en legende tilgang og hvor der lægges stor vægt på oplevelser i naturen, så skal du søge denne stilling.

Skovtroldene

Skovtroldene er en del af dagtilbuddet Højvang, Skovtroldene ligger i et villakvarter tæt på natur og skoven. Der er ca. 75 børnehavebørn, fordelt på 3 stuer og 28 vuggestuebørn fordelt på 2 stuer.

I Skovtroldene tager vores hverdag, udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan. Vi ønsker at skabe læringsmiljøer, der lægger vægt på oplevelse af nærhed, trivsel, læring og udvikling.

Vores pædagogiske fokusområder er: sprog, inklusion, overgang til børnehaven, samt bevægelse og musik. En institution med et godt læringsmiljø, hvor der er plads til at være barn.

I Skovtroldene er vi nysgerrige og undersøgende på det der virker, det som giver energi og succes. I vores pædagogiske hverdag, omformulerer vi problemer til udfordringer, da denne tilgang skaber arbejdsglæde og overskud.

Vores positive tilgang til børnene og de udfordringer vi støder på, er afgørende for de pædagogiske løsninger, vi finder frem. Vi vægter gode relationer, sprogarbejde samt udeliv højt.

Vi lægger vægt på

  • høj faglighed
  • at vi har en kultur og omgangstone, som er omsorgsfuld, hjælpsom, nærværende og giver tryghed.
  • at vi er respektfulde og ser forskellighed som et gode.
  • at vi møder børnene ligeværdigt og anerkendende.
  • at børnene skal have lige muligheder – og derfor skal behandles forskelligt.
  • at vi i det pædagogiske arbejde styrker børnenes selvværd, selvstændighed og selvhjulpenhed.
  • at vi tager ansvar for, at alle børn bliver guidet i at være en del af et fællesskab
  • at vi guider til mestring, i stedet for at irettesætte.

Og så vægter vi vores traditioner højt.

Vi søger en pædagog der,
  • er faglig kompetent inden for 0-3 år området.
  • kan se sig selv som en del af et stærkt fagligt fællesskab
  • er fleksibel, har overblik, tænker i helheder og kan tage ansvar
  • tør stille spørgsmål til den pædagogiske praksis, og kan give og modtage konstruktiv kritik
  • er nærværende, engageret, energisk og inspirerende i samværet med børn og voksne
  • kan lide udfordringer og komme med nye ideer
Der vil i forbindelse med ansættelse blive indhentet straffeattest og udvidet børneattest.

Yderligere infomation

Du er velkommen til at komme og besøge os.
Vores adresse er Fuglehaven 2, 8660 Skanderborg.
Kontakt dagligleder, Finn Jensen, inden besøget på telefon 30 61 71 63

Ansøgningsfrist

Den 4 december 2020.
Vi indkalder løbende til samtaler.
Ansættelse efter aftale.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.