Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog, kom og vær med

Vi søger en pædagog, der sammen med os vil arbejde for et godt og spændende børneliv i vores børnehus, Pileparken. Vi har en høj faglighed og et godt fællesskab, som vi gerne vil dele med dig. Vi er optagede af at skabe et læringsmiljø, hvor børnene med glæde og lyst lærer at lære, trives og udvikler sig.

Har du mod på nye udfordringer, så har vi et ledigt barselsvikariat fra 1. april, p.t. i vuggestuen på mellem 30-37 timer ugentligt.

Lige nu er vi i en spændende proces, hvor vi øver os i at bruge dialogiske metoder sammen med børnene. Vi arbejder inden for en didaktisk ramme (DAP) i mindre børnegrupper på tværs og med skemalagt projekttid. Der er indlagt faste møder til forberedelse og refleksion.

Pileparken er et integreret børnehus med ca. 85 børn fra 10 mdr. til 6 år fordelt på 5 aldersopdelte basisgrupper. Når vi modtager nye børn og deres familier til vuggestuen, så vil det første møde foregå hjemme hos barnet.

Pileparken er et af 6 børnehuse, der udgør områdeinstitutionen Mørkhøj/Enghavegård. Vi har et tæt og tværgående samarbejde f.eks. uddanner pædagoger, afholder netværksgrupper og andre fælles arrangementer såsom Miljøløb, DHL og fester.

Vi forventer af dig, at du

  • fagligt vil engagere dig
  • er ansvarsbevidst
  • vil lære at bruge en Ipad
  • bidrage i teamarbejde
  • fagligt opdatere dig

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst.

Har du brug for at vide mere om os og stillingen eller evt. en rundvisning, er du velkommen til at kontakte børnehusleder Bettina Manley Pedersen eller souschef Tina Andersen på 44 94 12 05.

Vi gør opmærksom på, at det KUN er pædagoger, der kommer i betragtning til stillingen.

Vi skal modtage din ansøgning senest fredag, den 9. februar 2018.

Vi indkalder løbende ansøgere til samtaler, efterhånden som vi modtager ansøgningerne.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her