Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog med AKT funktion til Børnegården Uhrhøj - GENOPSLAG

Om jobbet
Børnegården søger en pædagog med AKT funktionen i en fast stilling på 37 timer.
Vi søger en faglig og robust pædagog med erfaring inden for 0 – 6 års området og gerne en AKT uddannelse og erfaring med tværfagligt samarbejde.
Vi søger en pædagog som vil være med til at implementere den styrkede læreplan på Børnegården.
På Børnegården vil du som pædagog blive tilknyttet et team ca. 20 timer pr uge. De øvrige timer vil du som AKT pædagog blive ansvarlig for opgaver relateret til inklusion og børn med særlige behov.
Formålet med AKT -opgaven er at styrke inklusionsindsatsen og den tidlige opsporing. Som ressourceperson er det derfor af afgørende betydning at du formår at gå forrest i arbejdet med børnefælleskaber i hele huset, og at du kan inspirere til en pædagogisk praksis, hvor samspillet mellem børnene og mellem børn og voksne er i fokus.

Tiltrædelse

1. april 2020 eller snarest derefter.

Vi forventer af dig
• At din samarbejdsform bygger på åbenhed, synlighed og dialog.
• At du har en høj faglighed omkring inklusion og tidlig opsporing.
• Har erfaring med 0-6 års området, og kan bidrage til udvikling af pædagogisk praksis.
• Du har erfaring med at arbejde med børn med særlige behov.
• Du kan lave observationer på enkelte børn og børnegrupper og efterfølgende give tilbagemeldinger til kollegaer og ledelsen, samt komme med handleforslag til gavn for det enkelte barn og børnegruppen.
• At du er god til at kommunikere både i tale og på skrift, kan formulere og skrive observationer, handleplaner og referater.
• At du kan planlægge og beskrive den pædagogiske praksis på skrift.
• At du sammen med ledelsen sikrer koordination og opfølgning på indsatser.
• Du deltager på konsultative møder og er tovholder på processer med enkelte børn.
• Du kan planlægge små målrettede stukturede forløb med en lille gruppe børn i din rolle som AKT pædagog.
• Du ser feedback som et vigtigt arbejdsredskab i den pædagogiske praksis, og er nysgerrig på kollegaers praksis og giver gerne sparring til kollegaer.
• Du er ajour med nye pædagogiske tiltag og inspirerer gerne kollegaer.
• Du er nærværende, imødekommende og arbejder inkluderende i børnehøjde.
• Du har en interesse og ambitioner for børns trivsel og udvikling, -både på det enkelte barn og gruppen.
• Du lytter til og følger børnenes initiativ og arbejder med børneperspektivet.
• Du inddrager forældrene som medspillere i børnenes trivsel, dannelse, udvikling og læring.
• Du ser it og digitale medier som et naturligt værktøj i den pædagogisk praksis
• Du kan navigere alene, men også sammen med kollegaer.
• Du er robust og omstillingsparat og har et godt overblik.
• Du ser muligheder i stedet for begrænsninger.
• At du har en AKT - eller anden relevant efteruddannelse.

Vi tilbyder dig
• En personalegruppe der er i gang med implementeringen af den styrkede læreplan og udarbejdelse af gode lege og læringsmiljøer.
• En mangfoldig børnegruppe.
• På Børnegården er vi i gang med at styrke samarbejdet på tværs af huset.
• En personale gruppe med både kort og lang anciennitet, som sammen sikrer stabilitet og genkendelighed.
• En stilling, hvor du sammen med dygtige medarbejdere videreudvikler arbejdspladsens professionelle kultur.
• Engagerede forældre.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn.

Om os
Børnegården Uhrhøj er en aldersintegreret institution med 142 børn i alderen 0-6 år. Vi arbejder i teams, vuggestue, mellem og store team.
Vi bor i en tidligere skole med atmosfære og sjæl, med mange dejlige store lokaler, og vores egen gymnastiksal.
Vores naboer er gårde, skov og mark.

Flere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte leder Birthe Due Carlsson på tlf. 92 43 92 07 eller  pædagogisk leder Lone Toudal Kristensen på tlf. 23 31 99 39  , hvis du har spørgsmål til jobbet som vores nye AKT pædagog.

Link til egen hjemmeside

Du kan læse mere om os på www.bguhrhoej.vejle.dk

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 20. marts 2020.
Vi holder ansættelsessamtaler den 30. marts 2020 om eftermiddagen.

Børneattest og staffeattest
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.