Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog med lyst til at arbejde på botilbud til Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS)

Har du lyst til at arbejde på botilbud for mennesker med synshandicap – i et team med høj faglig stolthed og stort engagement? 
 
Så kan du blive en del af IBOS’ velfungerende team i boafdelingen (efter servicelovens § 107 og § 108). Her indgår du i det pædagogiske arbejde med at støtte og rådgive beboerne. Vi arbejder med en anerkendende tilgang med udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker, ressourcer og behov.  
 
Boafdelingen har både lejligheder og værelser, p.t. 28 beboere. Alle beboere har nedsat syn eller blindhed og er i alderen fra 17 år og opefter. Der er nyblinde, unge fra IBOS STU, studerende på IBOS' erhvervsuddannelser, synshjerneskadede og etniske minoriteter. Alle beboere er mere eller mindre selvhjulpne.
 
Du vil møde forskellige sammensatte problematikker, hvor det nedsatte syn kun er en lille del af udfordringen. Andre udfordringer kan være hjerneskade, udviklingshæmning eller autisme-spektrum-forstyrrelser. Nogen vil således have brug for en særlig indsats ud over det synsmæssige støttebehov.  
 
Boafdelingen er en del af IBOS, Instituttet for Blinde og Svagsynede, som ligger i Hellerup tæt ved stationen i dejlige omgivelser med egen lukket gårdhave og svømmehal. Du vil blive en del af et videns- og kompetencehus med mange tilbud og aktiviteter til målgruppen. Et hus i stor udvikling og med mange fagligheder, hvor der arbejdes tværfagligt. Boafdelingen er tilknyttet afdelingen BVA (Bo-, Værksted- og Aktivitetstilbud).  
 
Om stillingen  

  • Socialpædagogisk arbejde, herunder dag-, aften- og rådighedsvagter  
  • Arbejde hver tredje weekend  
  • Kontaktpædagogordning, dokumentation, handleplaner, medicinhåndtering og dialog med læger og pårørende er en del af det daglige arbejde  
  • Tværfagligt samarbejde med husets andre faggrupper 
Lidt om dig  
  • Du er omstillingsparat og finder det spændende at arbejde med mennesker, der har forskellige behov  
  • Du har gerne erfaring fra det socialpædagogiske område, men dette er ikke et krav – nyuddannede kommer også i betragtning  
  • Du har overblik og erfaring med dokumentation  
  • Du har gode skriftlige kompetencer  
  • Du trives i det uforudsigelige  
  • Det falder dig naturligt at samarbejde tværfagligt og i team  
  • Du ser forandringer som muligheder og er indstillet på at arbejde selvstændigt 
Vi giver dig  
  • Et arbejde i et mangfoldigt hus  
  • Et spændende, varieret og meningsfuldt job  
  • Faste personalemøder, faglig supervision, fælles faglige og sociale personalearrangementer  
  • Et højt og inspirerende aktivitetsniveau  
  • Et godt arbejdsmiljø med dygtige kolleger
Det praktiske  
Stillingen er normeret til 37 timer ugentligt og kan tiltrædes hurtigst muligt. 
 
Løn og ansættelse følger principperne i Ny Løn og den til enhver tid gældende overenskomst mellem KL for Københavns Kommune og den relevante faglige organisation.
Lønindplacering vil ske efter forhandling med den faglige repræsentant for pædagogisk personale.
 
Yderligere information
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, kan du kontakte teamleder Anna Grabowski Öberg på 3945 2333.  
 
Instituttet for Blinde og Svagsynede er et nationalt rehabiliteringscenter for unge og voksne med synsnedsættelse. Instituttet tilbyder sin ekspertise og erfaring i hele processen fra udredning af behov til den konkrete støtte, rådgivning, vejledning, undervisning eller uddannelse. Se evt. mere på www.ibos.dk  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 19. februar 2018   
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8 og 9.   

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her