Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog med psykiatrisk erfaring til Psykiatrisk Akut Modtagelse ved Psykiatrien Øst i Roskilde

Leder du efter et job med spændende udfordringer og muligheder, fagligt engagement og et godt samarbejde med dygtige kolleger, så er du den Pædagog vi søger

I Psykiatrisk Akutmodtagelse - Roskilde modtager vi døgnet rundt patienter, der har behov for psykiatrisk hjælp. Det kan være patienter ramt af depression, mani, akut krise, selvmordstanker, psykose, abstinenssymptomer ved samtidig psykiatrisk sygdom, angst og lignende der er i en akut, og for den enkelte og dennes familie, uhåndterbar situation. Vi modtager også børn og unge i akut krise.

Vi søger en engageret pædagog, der vil være med til at udføre og udvikle behandling og pleje til de patienter, som vi har indlagt i PAM.

Du skal kunne samarbejde, kommunikere og indgå i relationer med både patienten, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere. Du skal ønske at arbejde på en arbejdsplads, der er under stadig udvikling og forandring, hvilket kræver åbenhed og gode samarbejdskompetencer samt være villig til at gå på kurser og / eller videreuddannelse. Du kommer på flere obligatoriske kurser, hvis du er ny i Region

Har du lyst til at arbejde med akut og intensiv psykiatri i et udfordrende og varieret miljø med mulighed for at påvirke såvel egen funktion som den daglige udvikling i afsnittet i tæt samarbejde med ledelsen, klinisk sygeplejespecialist, koordinerende sygeplejerske og dine øvrige kolleger – SÅ er PAM stedet for dig.

Vi søger en pædagog med psykiatrisk erfaring og solide kompetencer 37 timer ugentlig og med vagt hver anden weekend.

Vores afsnit:

PAM består af 12 akutte modtagepladser, hvoraf de 8 fungerer som åbne skadestuepladser og 4 fungerer som en separat specialiseret højtskærmet enhed. Vi har årligt ca. 5000 personlige henvendelser fra såvel børn, unge, voksne og ældre og har derfor tæt kontakt til en bred vifte af interne og eksterne samarbejdspartnere.

Personalegruppen har bred psykiatrisk erfaring og arbejder i det daglige med stor fleksibilitet og med udgangspunkt i brugerinddragelse. Patienterne møder et miljø, hvor håb og muligheder er i fokus. I afsnittet har vi succes med at nedbringe tvang, - ved blandt andet at anvende safewards.

PAM har en stor, erfaren og engageret personalegruppe. Vores fokus er, at enhver borger skal mødes med omsorg, effektivitet og høj faglighed, og endvidere arbejder vi med at styrke inddragelsen af patienternes pårørende og netværk i øvrigt.

Vi er gode til at støtte og anerkende hinanden.

Det kan vi tilbyde dig:

  • Faglige udfordringer i det akutte og intensive speciale
  • Fokus på arbejdsmiljø, samarbejde, sikkerhed og tryghed i hverdagen
  • Åbent og reflekterende miljø
  • Gode muligheder for faglig udvikling herunder supervision hver anden uge
  • Årlige personaledage

Om dig:

  • Du har evne til at kunne bevare roen og overblikket i akutte situationer
  • Du anvender respektfuld kommunikation og imødekommenhed
  • Du er god til at skabe relationer og tillid
  • Du er en teamplayer
  • Du er interesseret i at være medskabende til det gode arbejdsmiljø
  • Positivt og anerkendende menneskesyn

Som medarbejder i PAM skal du kunne fungere såvel i den højtskærmede enhed som i modtagelsen. Der vil naturligvis være introduktion til begge dele. Og som medarbejder i PAM indgår du automatisk som en del af krise- og katastrofeberedskabet i Region Sjælland.

Du kan læse mere om din kommende arbejdsplads her:

https://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/psykiatrien/behandlingssteder/psykiatrisk-akutmodtagelse-roskilde/Sider/default.aspx

Har du lyst til at vide mere om stillingen og afsnittet er du meget velkommen til at ringe til afdelingssygeplejerske Ulla Falkner 51 71 49 04. Du kan også komme på et uforpligtende besøg på afsnittet.

Vi lønner efter gældende overenskomst og alle dine kollegaer har fået tjekket deres straffeattest – det skal du også.

Vi skal have din ansøgning senest den 17.01.2021

Vi forventer at afholde samtaler hurtigst muligt efter ansøgningsfrist

Ansøgning samt dokumentation for uddannelse og oplysninger om tidligere beskæftigelse – vedhæftes ansøgning elektronisk

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.