Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog med specialisering i social- og specialpædagogik samt socialpædagog


Pædagog i Camillehusene

Erfaren eller nyuddannet pædagog - du skal være så velkommen!

Vi har ledig stilling 35. timer ugentligt fra den 1. marts 2018 eller snarest derefter.

Camillehusenes kerneopgave er, at give børn og unge læring, strategier og kompetencer til at mestre egne kognitive, sociale, psykiske og fysiske udfordringer samt, at være med til at sikre børn og unge et godt, udviklende og spændende børne- og unge liv hvor i indgår, deltagelse i relevante fællesskaber.

Brænder du for at tage ansvar som kontaktperson, at indgå i en socialfaglig og indsigtsfuld kollegagruppe med stort engagement og kan du bruge din krop aktivt til at yde hjælp, støtte og træning til børn og unge med mutiple funktionsnedsættelser, så søg pædagogstillingen hos os.

I et højt specialiseret socialfagligt døgnmiljø arbejder vi inkluderende for, at børnene og de unge er deltagende i hverdagens relevante fællesskaber, ud fra hensynstagen til den enkeltes diffuse udtrykskapasitet, rumfornemmelse og kommunikative evner

Rammer og vilkår:
Dine arbejdstider ligger fordelt udfra 35 timer ugentligt, på hveranden weekend samt på hverdage mellem kl. 6.00 til 23.00. Arbejdstider varsles 4 uger før udførelse og er planlagt skiftende mellem morgen og aften.

Du bliver engageret i vores interne Kompetence Vidensdeling og Læringsfora og der er mulighed for eksterne kurser.
På din arbejdsdag er du en del af en kollegagruppe hvor der i løbet af dagen samarbejdes gennem dialog, og du arbejder struktureret udfra retningslinier og du dokumenterer indsats, skriftligt.

Du skal arbejde i forhold til Camillehusenes værdier,metoder, vejledninger, retningslinier og politikker og du skal koordinere indsats i forhold til samarbejdspartnere og barnet og den unges netværk. Et netværk der bl.a. er forældre, skolekammerater, lærere, diverse speciallæger og fagspecifikke terapeuter.

Du varetager opgaven som kontaktperson for et barn/ung, og på din arbejdsdag har du ansvar for 3 børn og unge, praktiske opgaver og husets fysiske rammer ude og inde.

Personlige kompetencer:
Med baggrund i din teoretiske uddannelse og dertil hørende viden fra praksisfeltet forventer vi, at du har kendskab til børn og unge der på grund af multiple funktionsnedsættelser, oftest uden verbalt talesprog, er specielt udfordret.

Du skal være fysisk og psykisk klar til at mestre forflytninger af børn og unge såvel som, at du skal fremstå rolig og troværdig i din støtte, til børnene og de unge. De har brug for din fulde opbakning i forhold til deres personlige "dag-døgn-uge-rytme" og deltagelse i hverdagens sociale samspil, og fællesskaber. Hertil skal du støtte børnene og de unge i hverdagens uforudsete hændelser. Hændelser hvor barnet og den unge kan få akut epileptiske anfald samt have udtryksfulde reaktioner i form af at råbe, rive, bide og kradse.

Find mere viden:
Læs om børnene og de unge, om stillingskategorien for kontaktperson og meget mere på http://www.camillehusene.gentofte.dk . Se også: http://www.tilbudsportalen.dk

Ansættelse og løn sker ud fra overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og Socialpædagogerne.
Det er generel praksis i Gentofte Kommune at indhente børne- og straffeattest ved ansættelse indenfor Børne- og ungeområdet.

Mail din ansøgning til: mrj@gentofte.dk stilet til forstander Maja Rongen Jensen.

Vi gør opmærksom på, at du kun modtager respons på din henvendelse, hvis du indkaldes til samtale.

Børnecentret Camillehusene har siden 1998 været socialfagligt døgntilbud til børn og unge 0-18 år. Vi er en af Gentofte kommunes takstfinansierede tilbud. Gennem relevant organisering, planlægning og løbende kompetenceudvikling varetager vi differentierede socialfaglige og behandlingsmæssige opgaver for børn og unge. Fælles skaber omkring 80 kollegaer og 3 ledere en dejlig arbejdsplads hvor et sundt arbejdsliv ses i sammenhæng med et godt privatliv.



Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her