Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog med stærk faglig profil søges til Specialområde Autisme

Botilbuddet Rindbæk Hus 1 søger pædagog, der brænder for at blive en del af et højt specialiseret tilbud. Målgruppen du skal samarbejde med, er voksne med autisme, samt udviklingshæmning i middel til svær grad evt. med på virkning af adfærd. Derudover kan borgerne have komorbiditet i form af ADHD.

  • Er du vores nye medarbejder, som i samarbejde med dygtige engagerede kollegaer, vil være med til skabe forandring og forbedring? Et arbejde der er meningsfyldt, som kun få andre jobs, for vores borgere har rigtig meget brug for vores hjælp og støtte.
  • Du får mulighed for at uddanne dig videre og blive specialist i autisme
  • Du bliver del af en arbejdsplads, som er i gang med etablere sig fra grunden - ud fra et fasttømret menneskesyn og med en klar faglig retning  (Se link)
https://www.sau.rm.dk/nyheder/sau-nyheder-2020/fagligt-fundament-satter-retningen-for-sau/

Hvad forventer vi af dig?
  • Du er  uddannet socialpædagog
  • Er erfaren i dit fag, men ikke nødvendigvis på autismeområdet, men måske fra et andet specialområde/socialområde – og så har du livserfaring
  • Du skal synes det er helt vildt spændende at være med til at støtte og hjælpe borgere, som har komplekse problemstillinger
  • Måske har du allerede har et godt job, men trænger til fagligt spændende  udfordringer – det kan vi hjælpe dig med!
  • At du med afsæt i hverdagen, kan arbejde målrettet og struktureret med sundhedsfaglig dokumentation og delmålsarbejde
  • At du er nysgerrig, undrende og undersøgende af natur og vil være med til at sikre borgernes trivsel
  • At du har et godt overblik og med lethed finde konstruktive løsninger
  • At du har sans for at navigere mellem faglighed, medmenneskelig omsorg og etiske hensyn
  • At du understøtter borgerens selvbestemmelsesret og har respekt for deres personlige integritet
  • At du kan være kreativ i løsningerne med respekt for borgerene og opmærksom på deres ønsker
  • At du vil deltage i kurser og undervisning for at videreudvikle dig.
  • At du har den rette indstilling til et godt teamsamarbejde, hvor man er loyal over for teamets beslutninger
  • Er imødekommende og initiativrig med masser af gå på mod
  • At du er loyal over for den faglige retning og trufne beslutninger
  • At du har en robust psyke og kan bevare overblikket og træffer beslutninger – også i pressede situationer
  • At du kan lide at arbejde ud fra faktuel viden, og du bruger denne viden systematisk 
  • At du har kørekort.
Arbejdsopgaverne:
  • Individuel 1:1 bostøtte i borgerens lejlighed og støtte til aktivitetsopgaver
  • Dokumentation i sundhedsmodulet, delmål og risikovurderinger i Sensum
  • Teamsamarbejde med udgangspunkt i borgerens handleplan
  • Samarbejde med pårørende, sundhedsprofessionelle, borgerens hjemkommune samt andre relevante samarbejdspartnere
  • At der tilrettelægges en hverdag ud fra bestillingen og som der tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og ressourcer
  • At vi dagligt understøtter- og handler efter kerneopgaven og er med til at sikre et bæredygtigt arbejdsmæssigt fællesskab
Vores målgruppe:

Fælles for målgruppen er et behov for individuel tilrettelagt støtte til alle hverdagens gøremål, til kompensering, fastholdelse og udvikling af kompetencer.
  • Målgruppen er udfordret på krav om udholdenhed, fleksibilitet, omstillingsparathed og kommunikation
  • Derudover har nogle af borgerne adfærdsmæssige vanskeligheder som påvirker deres hverdag
  • Ofte har borgerne på Rindbæk Hus 1 intet eller minimalt verbalt sprog.
  • Hovedparten af borgerne er tilkendt førtidspension
  • Fælles for målgruppen er at de har vanskeligt ved at indgå i sociale fællesskaber med øvrige beboere
Borgerne i egen lejlighed og de er i alderen fra 18 år. Alle er mobile, men mange har et begrænset eller intet verbalt sprog og de kan kun i et begrænset tidsrum beskæftige sig selv.
Derfor arbejder vi meget med struktur på hverdagen og genkendelighed i opgaverne, så de kan være så selvstændige som muligt i deres hverdag. Nogle af borgerne har også behov for at udvikle strategier for at håndtere utryghed og frustration.

Har du yderligere spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Janni Larsen afdelingsleder Rindbæk Hus 1, på telefon: 20 34 76 26 .

Løn- og ansættelsesvilkår: Vi søger dig der kan starte 1. marts og der er tale om en fast stilling med løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem din faglige organisation og Region Midtjylland.

Vær opmærksom på at vi efter 4. januar 2021 løbende afholder samtaler - så send din motiverede ansøgning hurtigst muligt.























Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.