Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog med stærk kommunikativ profil søges

Fritidscenter Sofiendal søger pædagog til fast stilling på 32 timer. Vi forventer du har en stærk faglig identitet og kan bringe den i spil gennem Fritidscentres aktiviteter og relationer til børn og unge.
 
Vi søger også en person der er proaktiv, kreativ og vægter det gode interne arbejdsmiljø højt. Stillingen er til vores fritids- og ungdomsklub og ønskes besat fra den 1. maj 2018 eller hurtigst derefter.
 
Fritidscenter Sofiendal er organisatorisk tilknyttet Familie- og Beskæftigelses forvaltningen i Aalborg Kommune under Center for Tværfaglig Forebyggelse. Fritidscentret Sofiendal er et aktivt fritidstilbud både i og uden for huset, hvor fællesskab, partnerskab, samarbejde og helhedsorienteret indsats er nøgleord for vores kerneopgave. Opgaven består blandt andet i et rettet fokus imod børn og unge med behov for en specifik forebyggende indsats (15%). Disse opdeles i grupper af ”15%, 80% og 5% børn”. Herudover er vi også tilstede ved Multihuset, skelagervej, hvor der samarbejdes med lokale aktører omkring at løfte opgaven, en forebyggende indsats, for børn og unge i nærområdet. Centrets medarbejdere er ligeledes uddannet som forebyggelses instruktører (alkohol, rygning og rusmidler), der undervises i på skoler. Vi er et socialpædagogisk tilbud til børn og unge i alderen 10-18 år. Fritidscentret Sofiendal består af en fritids- og ungdomsklub på ca. 200 medlemmer.
 
Din tilstedeværelse vil som udgangspunkt være i fritids- og ungdomsklubben på både Lange Müllers Vej 18 og Skelagervej 199 (Multihuset) mandag til fredag med varierende mødetider i tidsrummet kl. 11:00-22:00. Herudover kan der være behov for møder uden for åbningstiden.
 
Vi ønsker en person der kan være med til at løfte opgaver omkring de kreative aktiviteter. Dette kan blandt andet være ved Multihuset og Mulighedernes Park. Derudover er det kreative-rum, værksted, kaninhuset, køkken og fællesarealet, hvor der dagligt er mange forskellige aktiviteter igangsat. Derfor skal du have viden og kendskab til, hvordan der didaktisk tænkes pædagogik, planlægning og udførelse af aktiviteter.
 
Vi forventer af dig at du:

  • Kan bringe din faglighed i spil både i personalegruppen og i relationerne til børn og unge
  • Kan begrunde og argumenterer fagligt ud fra anerkendte teorier og metoder
  • Er en god kommunikator, og evner at formidle dit budskab både skriftligt og mundtligt
  • Er en god rollemodel – sætte retning og gå forrest ift. vores børn og unge
  • Er visionær og motiveret til at tænke nye idéer og tiltag omkring samarbejdet bl.a. i Multihuset
  • Kan have en stærk tværfaglig tilgang til samarbejdet med skole og andre eksterne samarbejdspartnere
  • Kan gennem relation og motivation rette dine aktiviteter mod at finde børn og unges potentialer og ressourcer
Det er en fordel, hvis du har:
  • Erfaring i arbejdet med børn og unge
  • Kendskab til ICDP metoden
  • Kendskab til metoden Relationel Koordinering
 Vi kan tilbyde dig:
  • En dynamisk og innovativ arbejdsplads, hvor du med indsats kan være med til at præge udviklingen
  • Dygtige, motiverede og fleksible kolleger med et højt ambitionsniveau
  • En arbejdsplads med en stærk pædagogisk profil
  • Et selvstændigt og afvekslende arbejdsplads
 I din ansøgning vil vi gerne have, at du forholder dig til følgende:
  1.  ”Hvordan vil du konkret arbejde med relationer og motivation for, at omsætte Fritidscenter Sofiendals profil og kerneopgaver? ”
  2. ”Hvordan du kan være engageret i individuelle opgaver og arbejdet med den enkelte, men også i stand til at handle og træffe beslutninger, der gavner helheden bedst? ”

 Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er omfattet af lokal løn.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst, mellem KL og BUPL.

Stillingen omfattes af følgende tillæg: Miljøtillæg og særligt tillæg for Fritidscenter Sofiendal.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse telefonisk mellem 08:30 og 18:00 til centerleder Jacob Balling        31 99 09 75 eller souschef Malene Karlsen 22 53 94 43.

Adresse:
Fritidscenter Sofiendal
Lange Müllers Vej 18
9200 Aalborg SV
99824636

Ansøgningsfrist: den 16. marts 2018
Samtaler afholdes: den 21. marts 2018
Ansættelse: 1. maj 2018
 
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her