Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog med teamkoordinatorfunktion til Fritidscenter Østerbro Nord

Fritidscenter Østerbro Nord (FCN) er en spændende ny organisation, som indeholder klubberne Kildevæld, Karlsvognen og Kennedygården. Vi har børn og unge i alderen 10-18+ år, fordelt på henholdsvis fritidsklub, juniorklub og ungdomsklub.
 
FCN er normeret til 550 børn og unge. Udover dagligdagen i enhederne har vi et tæt samarbejde med kultur- og foreningsliv. Derudover samarbejder vi i klubfællesskab-regi, som er klubberne på tværs af bydelen.  
 
Matrikel Karlsvognen søger en pædagog med teamkoordinatorfunktion, som har lyst til – og evner – at have medansvar for at  
  • planlægge, gennemføre og evaluere samt skrive referat ved afdelingsmøder  
  • sætte de forskellige kollegaers kompetencer og roller i spil  
  • skabe rum for dialog, diskussion og refleksion, herunder professionel uenighedskultur  
  • formidle en mødekultur, som har fokus på udvikling og handling i et positivt fremadrettet perspektiv  
  • koordinere aktiviteter og indsatser, herunder bussen  
  • sikre fremdrift i de pædagogiske processer i teamet (medlemsmøde/ungeråd)  
  • formidle rammerne for pædagogik og evaluering af pædagogiske aktiviteter  
  • indkalde vikarer eller koordinere medarbejdere ad hoc/ved behov 
  • sørge for, at der er opsyn med institutionens faciliteter, bygninger og legeplads med henblik på vedligeholdelse, reparation, indkøb mv.  
  • registrere sygdom, ferie, feriefridage, omsorgsdage etc. og sende det til den pædagogiske leder, som taster i KAS    
  • sikre, at afdelingen overholder kommunens DK.kort og indkøbspolitik
  • have øje for trivsel lokalt og på tværs
  • sikre, at relevante ting kommer på KbhBarn   
  • loyalt facilitere aftalte opgaver
  • samarbejde med andre interessenter    
Udover ovenstående ønsker vi os en ”aktivitetsdynamo” med erfaring inden for klubverden.  
 
Der er ikke indlagt personalemæssige ledelsesfunktioner eller andre typer af ledelsesansvar. Teamkoordinatoren har dog instruktionsbeføjelse og vil have indlagt en rådgivningsfunktion overfor sine kolleger i institutionen.  
 
Teamkoordinatoren refererer til fritidscenterlederen og indgår i et koordinatorteam for FCN. Teamet samarbejder tæt om planlægning og evaluering af det pædagogfaglige arbejde i FCN. Der skal tilstræbes en ensartethed mellem de tre afdelinger, dog med plads til klubbernes særkende.
Det forventes, at alle medarbejdere i FCN kan og vil indgå i et arbejdsfællesskab på tværs af centeret.
 
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 35 timer ugentligt.
Arbejdstiden vil primært ligge i dagtimerne, dog en aften om ugen til kl. 20.00. Ydermere skal du kunne sige ja til arrangementer, kolonier og aktiviteter – også i weekenderne.  
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst (FOA) og efter reglerne om Ny Løn. 
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller pr. 1 juni 2018. 
 
Mere information
Ønsker du mere information, kan du ringe og tale med fritidscenterleder Nicola Heiberg på 2711 8441.
 
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
 
Søg stillingen via nedenstående link senest torsdag den 19. april 2018   
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 17.
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her