Har du en etisk tilgang til arbejdet med voksne med væsentlig nedsat funktionsevne, og har du lyst til at udfordre og udvikle dig i et dynamisk samspil med dedikerede kolleger?
Hvad er opgaven?
Bengerds Huse er et botilbud for voksne borgere med væsentlig nedsat funktionsevne, som har brug for meget hjælp, støtte og vejledning i deres dagligdag. I Ringsted Kommune er borgeren altings mål, og vi lægger derfor stor vægt på at imødekomme den enkeltes behov.
En stor del af det daglige arbejde består i, gennem forudsigelighed og struktur at sikre tryghed og stabilitet i borgerens hverdag. Arbejdet på Bengerds Huse kendetegnes på 3 hovedelementer – relations arbejde – dokumentation – praktisk arbejde. Vi arbejder efter Ringsted Kommunes kvalitetsstandarder for området og borgernes individuelle pædagogiske handleplaner.
Stillingen er på 32 timer i Team 5, den er tidsbegrænset til den 30. november 2021, med mulighed for forlængelse. Arbejdstiden er skiftende dag- og aftenvagter. Vi arbejder hver anden weekend efter en fireugers grundplan. Borgerne på Bengerds Huse er fordelt i 6 team med 6-10 borgere i hver.
Borgerne i Team 5 består af 6 borgere i alderen 19-65 år. De har brug for rigtig meget hjælp i dagligdagen, det er borgere med og uden verbalt sprog, de fleste borgere har dagtilbud.
Vi har uddannet personalet indenfor ICDP (International Child Development Programme) og er i gang med implementering. Vi arbejder med etik og værdier og drøfter kontinuerligt dilemmaer på teammøder. Vi arbejder med borgernes individuelle kommunikation, gerne med brug af Ipad. Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og har fokus på såvel udvikling som omsorg.
Hvem er du?
- Du er først og fremmest en teamplayer, der sætter en ære i din pædagogiske faglighed.
- For dine kolleger er du kendt som en aktiv sparringspartner, der sætter pris på en god pædagogisk drøftelse.
- Du er struktureret med en klar og tydelig personlighed, du kan tage initiativ til aktiviteter og du kan gå på listefødder, hvis der er brug for det.
- Du hviler i dig selv og i din faglighed, og du er formentligt vant til at arbejde i et miljø, hvor nogle af borgerne til tider kan være udad reagerende i deres adfærd.
- For dig er det helt naturligt at være en aktiv deltager i borgernes liv, herunder evner du at indgå i varetagelsen af borgernes støtte- og hjælpebehov.
- Du kender til udarbejdelse af pædagogiske handleplaner/status og løser de daglige opgaver i samarbejde og med respekt for den enkelte borger.
- Du er idérig og finder nye handlemuligheder.
Hvad kan vi tilbyde?- En grundig intro til vores borgere såvel som vores team og arbejdsplads.
- en arbejdsplads med engagerede kollegaer, der samarbejder om det gode arbejdsmiljø.
- en unik mulighed for at være med til at gøre en helt særlig og målrettet indsats for de svageste borgere.
- Team supervision med ekstern supervisor.
Ansættelsessamtaler afholdes den 27. januar 2021.Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge den opslåede stilling.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og aftale om Ny Løn. Hvis der er lønkrav i forhold til Lokal løndannelse,
skal de indsendes sammen med ansøgningen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning