Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog søges til Præstemarkens børnehave

Vi skal snarest muligt bruge en uddannet pædagog 35 timer om ugen.

Børnehaven er normeret til 45 børn i alderen 3-6 år. Vi er 4 pædagoger, to medhjælpere, en køkkenmedarbejder og en pædagogisk leder til at skabe trivsel og udvikling for børnene. Vi søger en uddannet pædagog 35 timer ugentligt om ugen.

I Roskilde Kommune har vi områdeledelse, og Præstemarken er en del af Område Midtøst. Områdets værdier er nysgerrighed, faglighed og fællesskab. Vores kerneopgave har vi defineret som ”Børns trivsel og læring i centrum” og vores vision lyder: ”I Område Midtøst vil vi arbejde med høj kvalitet, og et særligt fokus på leg og læring, for at skabe robuste og demokratiske børn”

I dagligdagen er dette omsat i praksis til, at børnene er inddraget i hverdagens rutiner og opgaver. Børnene er omgivet af voksne der sætter sig på gulvet og prioriterer at støtte og guide barnet i læring og leg. I hverdagen foregår der udvikling med fokus på selvhjulpenhed, sprogarbejde og arbejde i mindre grupper. Dette arbejde forgår i aldersopdelte grupper for at kunne målrette de pædagogiske aktiviteter i forhold til børnenes nærmeste zone for udvikling.  

Vi er rigtig glade for længerevarende projektperioder, hvor vi enten har temaer på tværs af vores aldersopdelte børnegrupper, eller har temaer med udgangspunkt i børnenes interesser. Ligeledes prioriterer vi vores ugentlige turdage meget højt. 

Da vi igennem længere tid (også inden covid 19) har været optaget af udvikle vores legeplads som et ekstra læringsrum der kan bruges hele dagen og året rundt, skal vores kommende kollega være til regnorme, bål, sne og blæsevejr.

Vi forventer at du:

  • Tør tænke nyt og kreativt i forbindelse med det pædagogiske arbejde for børn i alderen 3-6 år
  • Kan lede en børnegruppe
  • Kan arbejde selvstændigt og vil sætte pædagogiske aktiviteter i gang for børnegruppen 
  • Kan bidrage til udvikling af vores læringsmiljøer 
  • Har kendskab til nye styrkede læreplaner
  • Er god til at samarbejde og har lyst til pædagogisk sparring med dine kollegaer 
  • Har erfaring med pædagogisk dokumentation 
  • Se forældrene som en samarbejdspartner
  • Bidrager til en god personale trivsel med godt humør og positiv indstilling til at vi ikke er/skal være ens

Det får du:  

  • Gode kollegaer med høj faglighed og godt humør
  • En masse friske, nysgerrige og skønne børn
  • Et hus hvor trivsel og udvikling for såvel børn som voksne er i højsædet.
  • Kollegaer der arbejder anerkende og i børnehøjde, og som arbejder målrettet og fagligt i forhold til målsætninger

Spørgsmål til stillingen hos pædagogisk leder Anne Adamsen på tlf. 4048 7779

Der tages reference inden ansættelse

Ansøgningsfrist tirsdag d 22. 9. 2020 kl 12. Samtaler finder sted fredag d 25.9. 2020

Straffe- og børneattest indhentes inden ansættelse. Løn forhandles efter gældende overenskomst


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.