Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog søges til Virklund Børnehave

Virklund Børnehave søger en pædagog på 35 timer til børnehaven fra den 1. februar 2021 eller snarest derefter og en pædagog til et barselsvikariat på 36 timer pr. uge fra marts 2021 til november 2021 med mulighed for forlængelse. 

Virklund Børnehave er normeret til 104 børn. Der er lige nu kun børnehavebørn, men vi har faciliteter til vuggestue gruppe hvis behovet opstår i lokalområdet. Børnehaven er opdelt i 4 børnegrupper; Måner, Solstråler, Skyer og vores store børn gruppe Stjernerne.

Vi er beliggende i naturskønne Virklund, med nem og hurtig adgang til de store skove omkring Silkeborg, så det er naturligt for os at prioritere Natur og udeliv højt.

Vi ønsker en engageret og faglig dygtig medarbejder, som har lyst og interesse i at arbejde med børnehavebørn i alderen 3-5 år.

Du må gerne have erfaring samt viden indenfor natur og udeliv, men vigtigst er en anerkendende tilgang til børn og forældre.  

Vi ønsker, at du sammen med os, vil være med til at sikre trivsel og udvikling hos børnene. Vores tilgang til børnene bærer præg af omsorg, nærvær og tydelige voksne. Vi vægter et tillidsfuldt samarbejde med forældrene.

Vi ønsker en medarbejder som:

  • Som tager ansvar og er udviklingsorienteret.
  • kan indgå konstruktivt i et personalesamarbejde.
  • kan arbejde med pædagogisk planlægning, herunder den styrkede læreplan.
  • vægter et godt forældresamarbejde, hvor dialog og inddragelse er vigtige nøgleord.
  • har gode skriftlige evner.
  • Kan inspirere og blive begejstret
Vi kan tilbyde:
  • Et børnehus i udvikling, hvor der arbejdes med kvalitet
  • Et godt kollegialt samarbejde
  • Mulighed for aktivt at være med til at skabe den gode arbejdsplads, hvor vi sammen      skaber det bedste miljø for børnene.
Vi er et stort hus, hvor vi hjælper hinanden på tværs af huset. Derfor skal du som medarbejder være fleksibel.
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder Søren Viuff på tlf. 29741789.
 
Ansøgningsfrist 24. januar 2021. Ansættelsessamtaler forventes afholdt 25. januar 2021
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
 
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.