Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til 1. årgang AKT og SFO

Er du vores nye pædagog på 1. årgang med blik for børn med særlige behov i vores sammenhængende skole og SFO?

Udviklingsorienteret skole søger engageret og ambitiøs pædagog pr. 1.6.2020 eller gerne før.

Holmegårdsskolen er beliggende i et villakvarter i Hvidovre nord. Skolen har 580 elever fordelt på 23 klasser fra 0. – 9. årgang, SFO 0.-3. årgang samt en gruppeordning for normalt begavede børn med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD eller lignende problemstillinger, som fra 1. august 2020 overgår til Hvidovre heldagsskole.

Skolen har fokus på et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger samt en tydelig sammenhæng mellem de to i hverdagen for børnene. Skolen er opdelt i to afdelinger, afdeling 1 0.-6. årgang og afdeling 2, 7.-9. årgang, hvor lærere, pædagoger og elever arbejder i årgangsteam.

Vi tilbyder en udviklingsorienteret skole med trygge rammer, gode traditioner, et godt elevgrundlag og et konstruktivt forældresamarbejde.

Høj faglighed, trivsel og inklusion er hovedoverskrifterne for vores værdigrundlag.

Skolens elevtal vil de kommende år vokse og skolen vil gå fra at være to-sporet til tre-sporet, hvorfor skolen udbygges henover skoleårene 20/21 og 21/22. Det forventes at skolen er færdig udbygget 1. august 2022. Det forventes at den nye indskolingsbygning som skal huse 0.-2. årgang vil være klar til ibrugtagning pr. 1. maj 2021, dernæst vil renoveringen af eksisterende bygning som skal huse 3.-6. årgang stå klar pr. 1. august 2021 og til sidst den nye udskolingsbygning pr. 1. august 2022. Undervisningen vil i perioden foregå i ledige lokaler på skolen og i pavilloner.

Vi søger en pædagog med arbejdsopgaver på 1. årgang, AKT-opgaver indenfor 0.-9. klasse og i vores SFO.

Du skal have lyst til at indgå i et professionelt læringsfællesskab i både lærer- og pædagogteam, hvor indhold og aktiviteter i henholdsvis USU og SFO-tid planlægges i et tæt og forpligtende samarbejde. Ligeledes vil stillingen indeholde AKT-opgaver med børn eller børnegrupper, som har behov for særlige indsatser for at understøtte god trivsel og udvikling, herunder udvikling af handleplaner og tæt forældresamarbejde.

Forventninger til vores nye kollega

  • Du er uddannet pædagog med klare pædagogiske holdninger
  • Du kan byde ind med aktiviteter fra fritidspædagogikkens brede pallette.
  • Du er engageret, omstillingsparat, fagligt dygtig og anerkendende
  • Du har viden og praksiserfaring med understøttende undervisning
  • Du er positiv, stabil og indstillet på en til tider travl, men spændende hverdag med 'mange bolde i luften'
  • Du har humor og bruger den i hverdagen
  • Du har blik for inkluderende fællesskaber og hvordan disse understøttes
  • Du kan samarbejde med skolens øvrige faggrupper
Vi tilbyder

  • Et engageret personale med fokus på det gode børneliv
  • Et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger
  • En helt ny indskolingsbygning fra foråret 2021
  • En fælles ledelse for skole og SFO med gensidig respekt for børnenes sammenhængende skole- og fritidsliv.
Stillingen er fastansættelse på 37 timer pr. 1. juni 2020 eller gerne før.

Ansøgningsfrist den 21. april. Samtaler forventes afholdt den 29. april 2020.

Du er meget velkommen til at kontakte faglig leder Mille Geschwendtner, tlf. 2892 7015, gsw@hvidovre.dk for nærmere oplysninger eller søge informationer på skolens hjemmeside holmegaardsskolen.hvidovre.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.