Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til aktivitetshus Stafetten i Næstved

Autismecenter Storstrøm søger medarbejder 37 timer til vores aktivitetshus Stafetten i Næstved. 
 
Autismecenter Storstrøm er et dag-, døgn- og aflastningstilbud til voksne samt børn og unge med en diagnose indenfor autismespektret. 
 
Du skal kunne noget med musik og have interesse og kompetencer indenfor videreudvikling af sansehave. 
 
Du skal være forberedt på at gå ture i området, at cykle - også på tandem og sofacykel, ligesom du skal være indstillet på at være med i svømmehallen, være med i skoven og være med til ridning med brugerne.  
 
Brugergruppen på Stafetten er mangfoldig. Der er brugere uden talesprog, nogle som har brug for fysisk støtte og andre har brug for verbal støtte i alle aktiviteter.  
 
Brugerne kan være udadreagerende, men vi er gode til at passe på hinanden og tale om de oplevelser vi har haft omkring brugerne. Der er altid mulighed for supervision fra en af vores psykologer.
 
Vi arbejder ud fra TEACCH-principperne for at skabe en struktureret, genkendelig og tryg hverdag for brugerne. Til dette bruges visuelle dagsprogrammer, arbejdssystemer og billedkommunikation samt tålmodige medarbejdere. 
 
Vi forventer, at du 
  • har en relevant uddannelse, i forhold til at varetage nævnte opgaver  
  • har kompetence og interesse for at videreudvikling af sansehave
  • kan igangsætte musikalske aktiviteter  
  • er god til at have og holde overblik 
  • har gode skriftlige kompetencer 
  • har systematiske kompetencer 
  • er god til at dokumentere 
  • tør gå foran i en forandringsproces 
  • tager teten og er igangsætter 
  • kan rumme beboere som kan have en grænseoverskridende og voldsom adfærd 
  • har kørekort  
Vi tilbyder
  • et seriøst og målrettet arbejdsmiljø 
  • indflydelse og ansvar 
  • kolleger som værdsætter samarbejde og ærlighed 
  • introforløb  
  • kursus i grundlæggende viden om autisme 
  • interne kurser og temadage 
Arbejdstiden ligger på hverdage i tidsrummet 7.30 til 17.30.  
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst  
 
Ansøgningsfristen er den 22. april 2018, samtaler afholdes mandag den 30. april på Færgegaardsvej 15 Z, bygning 37, 4760 Vordingborg. 
 
Arbejdstiden ligger på hverdage i tidsrummet 7.30 til 17.30. 
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst 
 
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringsudvalget på telefon 55 36 35 73 om mandagen mellem klokken 8 og klokken 15.
 
Læs mere om Autismecenter Storstrøm på autismecenter.dk 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her