Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til attraktiv børnehaveklasselederstilling på Kongeskærskolen

Dygtig og engageret pædagog til attraktiv børnehaveklasselederstilling på Kongeskærskolen i Allinge                     
Vi søger en børnehaveklasseleder i fast stilling minimum 35 timer ugentlig pr. 1. december 2020 eller snarest derefter.

Kongeskærskolen er Nordlandets lokale folkeskole i Allinge, som nyder stor opbakning fra lokalområdet. Vi har Danmarks smukkeste beliggenhed og et veludviklet koncept for åben skole med LUKSUS-dage på tværs af årgange uden for matriklen. Herudover lægger vi vægt på samarbejde med lokalområdet, blandt andet Folkemødet og folkebiblioteket. Vi har en lille og velfungerende SFO med gode udendørsfaciliteter, som vi gerne vil udvikle på i de kommende år.

Vi arbejder med udvidet to-voksen ordning og samarbejde i professionelle læringsfællesskaber. Vi arbejder efter en udviklingsplan de kommende år med blik for inklusion, styrket faglighed og innovation. Vi har et stærkt samarbejde mellem lærere og pædagoger og i det hele taget et dygtigt og engageret personale til vores 235 skønne børn fra 0. -9 klasse.

Vi søger en kompetent børnehaveklasseleder, der kan indgå i tæt samarbejde med det øvrige pædagogiske personale omkring arbejdet i skoledelen, gerne med særlig interesse og kompetence indenfor det danskfaglige.

Vi forestiller os, at du er en udviklingsorienteret, fleksibel, positiv og samarbejdsskabende pædagog. Du sætter pris på arbejdet i fællesskaber, og du vægter samarbejdet med skolens brugere. Du VIL eleverne og deres forældre.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.

Ansættelsen er pr. 01-12-2020.

Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen, sådan at vi har modtaget den senest den 19-10-2020. 

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt Uge 44

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kasper Winstrup Johansen på 56922940 eller 60101035. Eller indskolings- og SFO-leder Tania Karlshøj-Nielsen 56922934.

Bornholms Regionskommune
Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

På www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

På www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?
Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på Http://næstestopbornholm.dk/


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.