Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til autismemiljø på Stokholtbuen

Vi søger en pædagog på fuld tid, til et lille bo – miljø. Det kræver  at du er psykisk robust, er faglig kompetent og har særlig interesse for det specialpædagogiske område.
 
Du skal varetage støtten omkring beboerne i et lille bo- og aktivitetsmiljø. Det kræver at du er god til at planlægge og skriftligt dokumentere den pædagogiske indsats. Miljøet er struktureret og forudsigeligt, men samtidig skal du være omstillingsparat og fleksibel, når dette kræves.
 
Du kommer til at indgå i et team, der sammen kvalificerer opgaveløsningen omkring beboere ved, at skabe en tryg hverdag med busture, tandemcykelture og aktiviteter i vores sansehave samt fastholde og udvikle nye aktiviteter i samspil med beboeren.  Målet er, at skabe tryghed og udvikling mod et så selvstændigt liv som muligt.
 
DIN PROFIL:
Du er en pædagog også gerne nyuddannet med særlig interesse for det specialpædagogiske område, du evner at udvikle strukturerede og understøttende aktiviteter med læring mod et så selvstændigt liv som muligt. Du evner at observere og reflektere over egen og andres tilgang og metoder med henblik på at kunne stille skarpt på hvad der virker og ikke virker. Du brænder for at arbejde med mennesker indenfor det autistiske spektrum og er i stand til at håndtere udfordrende adfærd på en professionel måde.
Du er meget omsorgsfuld – fordi vores beboere er blevet ældre og ofte ikke er i stand til at drage omsorg for sig selv.
Det er et krav at du har lille kørekort
 
VI TILBYDER DIG:

  • Et udfordrende job, hvor du får mulighed for at præge den konstante udvikling, der arbejdes med i forhold til beboerens dagsstruktur
  • En mentorordning, der sikrer dig den bedst mulige opstart som ny pædagog/
  • Et autismespecialiseret miljø, hvor struktur, forudsigelighed er et  nøgleord
  • Kompetente kollegaer
  • Vi har et obligatorisk tre dages introforløb
 DE PERMANENTE KURSUSTILBUD SOM DU SKAL DELTAGE I.
  • Medicinkursus
  • Neuropsykologisk og neuropædagogisk diplommodul.
HVEM BOR PÅ STOKHOLTBUEN?
Stokholtbuen er et helhedstilbud for 36 voksne mennesker mellem 20- 64 år med autismespektrum forstyrrelser og andre følgehandicaps herunder moderat/svær mental retardering. Det er således mennesker på et lavt udviklingstrin, der bor på Stokholtbuen og støtteniveauet er derfor omfangsrigt.
 
LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Dertil et særligt Stokhholtbuen tillæg på 18.000 kr. årligt, samt mulighed for individuel forhandling med baggrund i kvalifikationer.

YDERLIGERE INFORMATION
Ring og hør mere hos leder Jeanne Skotte på 4477 6207 på hverdage i dagtimerne eller besøg vores hjemmeside www.stokholtbuen.dk

ANSØGNINGSFRIST: 13. FEBRUAR 2018
Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.

 





Ballerup Kommune

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her