Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til barselsvikariat i vuggestuen i Børnehuset Pilegården (Genopslag)

Om jobbet

Som pædagog i barselsvikariat i vuggestuen Børnehuset Pilegården bliver du en del af et team og er medansvarlig for at sikre børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Din profil
  • Du er uddannet pædagog med indsigt i og evne til at reflektere over din virkning og betydning for børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse
  • Du har et inkluderende menneskesyn og gode samarbejdsevner
  • Du kan bidrage til et godt læringsmiljø og inddrage børnenes interesser i pædagogisk praksis
  • Du har relationskompetence og er god til at afstemme dig følelsesmæssigt med vuggestuebørns behov og intentioner
  • Du kan arbejde selvstændigt med børn i mindre grupper inde som ude
  • Du kan medvirke til at kommunikere om teamets indsatser så det gør forældrene trygge og giver dem den nødvendige indsigt
  • Du vil gerne være med til at udvikle og sætte dit præg på både børnekulturen og den professionelle kultur i tråd med fordringerne i ”Den styrkede pædagogiske læreplan”

Du er mødestabil og fleksibel i forhold til mødetider og kan indgå i vagtplanen i åbningstiden kl.6.45-17.00, samt deltage i aftenmøder og arrangementer 1-2 gange om måneden.

Derfor skal du vælge os

I Pilegården er vi hele tiden optaget af faglig, pædagogisk udvikling og samtidig kan vi også stoppe op og fejre hvortil vi er nået. Igennem samarbejde og fælles refleksion blandt mange forskellige kollegaer i huset, får du hos os gode muligheder for at vedligeholde og udvikle dine kompetencer. Der er aldrig lang vej til kvalificeret, kollegial sparring eller hjælp. Vi lægger vægt på medindflydelse i vores teams og kan lide at arbejde sammen om at skabe et fælles afsæt for praksis på tværs af vuggestue og børnehave. Vi er faglige og ambitiøse og formår samtidigt at have det godt og sjovt sammen. Vi har et forældreråd der bakker os op og som medvirker til nye former for samarbejde og inddragelse. Vi er en del af område Hestkøb, hvor der er mulighed for pædagogfaglig supervision på pædagogiske problemstillinger via områdets ressourceteam. Vi har et velfungerende tværfagligt samarbejde for en generel tidlig indsats. I Hestkøb har vi adgang til naturhus i skoven og en dygtig naturvejleder. Pædagoger i Rudersdal har egen iPad til rådighed til pædagogisk IT og med adgang til al nødvendig viden i organisationen. I vores område er vi netop gået i gang med at gå på opdagelse sammen med børnene i pædagogisk teknologi som en spændende ny værktøjskasse.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 35 timer pr. uge fra senest d.1.3.2020 og til d.15.11.2020

Om os

Pilegården er et 0-6 års børnehus med to vuggestueteams og to børnehaveteams fordelt på to etager. Hvert team består af 6-7 faste medarbejdere og 24-26 børn i vuggestuen og 35-50 børn i børnehaven. Vi har værksted, motorikrum og gode mødefaciliteter. Vi er ca. 30-35 pædagogiske medarbejdere af blandet køn, alder og erfaring. Vi har en stor dejlig legeplads som grænser op til et spændende naturområde. Vi har gode offentlige transportmuligheder til Birkerød station, biblioteket og skoven samt El-ladcykler og ”gå-busser” i vuggestuen med plads til 6 børn i hver.

Vores udgangspunkt er: At det vigtigste for alle børn, er andre børn og fællesskabet.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen eller at aftale et besøg er du meget velkommen til at kontakte teamleder i vuggestuen Anne Rostrup tlf.46 11 47 87 og daglig leder Charlotte Møller på tlf. 46 11 47 90 eller på cmkm@rudersdal.dk

Ansøgning, samtale kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen ”Søg stilling” nedenfor

Ansøgning bilagt kopi af dit uddannelsesbevis, CV og øvrige relevante bilag skal uploades senest d.18.2.2020, samtaler afholdes løbende


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.