Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til barselsvikariat til VSD Troldebo

- pr. 1. juni 2021

Børnehuset Troldebo, Nr. Ramsingvej 21, Ramsing, Vestsallling Skole og Dagtilbud (VSD) søger en pædagog primært i børnehaven med et timetal på 32 ugentligt.

Børnehuset Troldebo er en del af VSD, som er beliggende i det vestlige Salling. VSD består af integrerede børnehuse med børnehave og vuggestue, børnehave, skoler med sfo og en udskoling. Du kan læse mere om os på vsd.dk.

Stillingen vil være i børnehaven, og da vi er et integreret børnehus, skal du være indstillet på at arbejde på tværs af grupperne og med børn i alderen 0-6 år. Vi er et lille børnehus med fem ansatte, hvoraf du bliver den ene.

Vi arbejder bevidst med børnefællesskaber, hvor fokus er glæde, omsorg og hjælpsomhed ud fra et børneperspektiv. Vi styrker relationer og venskaber, så børn støttes i at have blik for hinanden og gruppen. Vi prioriterer forældresamarbejdet også i hverdagen.

Vi er ude hver dag, hvor legen og oplevelserne i uderummet er omdrejningspunkt. Vores børnehus ligger på landet. Vores nærmiljø er legepladsen, skoven og de omkringliggende marker, her følges årets gang.

I personalegruppen prioriterer vi glæden i hverdagen og en god omgangstone i hele huset, vi er bevidste om at omsorg og tolerance for hinanden styrker relationen. Vi er optagede af at udvikle os fagligt i det pædagogiske arbejde, hvor man kan sætte sig selv på spil.

Vore forventninger til dig er

  • At du vil bringe dig selv i spil i det pædagogiske arbejde.
  • At du på det praktiske plan er rollemodel i aktiviteter med vægt på krop, bevægelse og kreativitet såvel ude som inde.
  • At du kan lide at være ude i alt slags vejr.
  • At du har kendskab til arbejdet med børn i 0 - 6 årsalderen.
  • At du er faglig velfunderet med lyst til at udvikle dig og os.
  • At du kan se muligheder i en hektisk hverdag.
  • At du tør løfte opgaver, der ikke altid tager udgangspunkt i egne ideer eller kompetencer, men byder ind alligevel.
  • At du har øje for pædagogikken i hverdagen og ikke kun det tematiske gennembearbejdede arbejde.
  • At du kan være fleksibel og spontan i en dagligdag med rutiner og beslutninger.

Ansøgningsfrist
Fredag den 23. april 2021 kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt onsdag den 28. april 2021.

Ansættelsesvilkår
32 timer pr. uge indenfor åbningstiden.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og aftalen om Ny Løn.
Der indhentes børneattest.

Du er velkommen til at besøge os, vi kan kontaktes på telefon 99 15 35 15, spørg efter Lone eller Birthe.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.