Søbjerggård Børnehus søger pr. 1. marts 2021 en pædagog 30 timer om ugen til vores ”særlige tilbud”.
Søbjerggård er en kommunal institution med 135 børn i alderen 0-6 år hvoraf 4 pladser er forbeholdt børn 3-6 år med særlige behov.
Der er ansat 2 pædagoger til at varetage opgaven i ”det særlige tilbud”. Børn der er indmeldt i det særlige tilbud er integrerede på de aldersopdelte stuer, så dine timer fordeles mellem de stuer dine 2 primærbørn er tilknyttet. Børnenes særlige behov kan spænde vidt, men er ofte relateret til ADHD, tilknytningsforstyrrelser og lign.
Vi arbejder med en inkluderende tankegang. Det betyder, at du anses som primærpædagog på 2 børn i det særlige tilbud, men opgaven er fælles for stuens personale, så ligesom dine stuekollegaer har et medansvar for børnene i ”det særlige tilbud”, så har du et medansvar for stuens øvrige børn. Det er derfor af afgørende betydning, at du kan formidle til stuens kollegaer hvilket fokuspunkt der konkret arbejdes med for dine primærbørn, så alle voksne på stuen kan støtte op og have en fælles tilgang og arbejdsgang. Du vil skulle stå for det skriftlige arbejde, handleplaner, forældresamtaler, samarbejde med eksterne parter (eventuelt psykolog, børnepsykolog) osv.
Stillingen er altså ikke som støttepædagog, men som primærpædagog for børn med særlige vanskeligheder.
Du forventes, at være
- Kompetent
Du har gerne en diplomuddannelse i specialpædagogik eller anden relevant efteruddannelse - Tydelig
Du er dygtig til at formidle både i skrift og tale og du kan udarbejde og følge individuelle handleplaner på børnene, ligesom du vægter tværfagligt samarbejde og kan samarbejde med stuens øvrige kollegaer - Modig
- Du er parat til at afprøve nye metoder og er bevidst om miljøets betydning for barnets adfærd og udvikling. Du tør gå i dialog med børnenes forældre på en ærlig, anerkendende og inddragende måde og du kan italesætte samarbejdets betydning for barnets trivsel og udvikling
- Med glæde
Du har et stort engagement og udviser glæde ved pædagogisk arbejde også når børn ikke lige gør det forventelige.
VilkåreneDu vil blive ansat efter gældende overenskomst og der indhentes børne- og straffeattest
Yderligere oplysningerDer er mulighed for at kontakte
- leder Christina Rose på telefon 21 37 26 73 for høre mere. (Opkald mellem kl. 12.00-14.00 er at foretrække).
Ansøgningsfrist- søndag den 17. januar 2021
Samtaler afholdes ultimo januar 2021.