Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til Børne og Unge Center Vejle Fjord

Afdeling Kærnehuset søger snarest muligt eller senest 01. juni 2018 en pædagog på 37 timer til en fast stilling. 
 
Om jobbet 
Børn og Unge Center Vejle Fjord er en selvejende institution, med driftsoverenskomst med Vejle Kommune og tilknyttet KFUM Socialt Arbejde.  
Vi er et døgnbehandlingstilbud med intern skole til børn og unge fra 4 til 23 år.
Vi tager imod børn og unge, der har socio-emotionelle vanskeligheder eller hjerneorganiske dysfunktioner. Vi arbejder ud fra et fælles formuleret værdigrundlag, samt en anerkendende og systemisk pædagogisk tilgang. 
Kærnehuset er et døgntilbud til børn/unge, der alle er udredte og diagnosticeret inden for autismespektret eller ADHD. Dette indebærer, at de kan have en eller flere af nedenstående diagnoser 
  • Autisme eller autismelignende adfærd 
  • Aspergers syndrom  
  • NLD 
  • ADHD 
  • Tourettes syndrom 
  • OCD 
Desuden kan de have kontakt-og tilknytningsforstyrrelser, psykosociale problemstillinger og andre vanskeligheder som følge af omsorgssvigt.  
Der er pt. 7 børn/unge på Kærnehuset i alderen 11-17 år, og der arbejdes meget struktureret og forudsigeligt. Der er ansat vågen nattevagt, og derfor er der kun døgnvagter i weekender og ferier. 
 
Vi forventer af dig 
  • Du er uddannet pædagog og har kørekort. 
  • Du har erfaring med specialpædagogik, herunder med diagnoser indenfor               autismespektret og ADHD. 
  • Du er en tydelig og nærværende voksen, som hele tiden guider børnene i den rigtige retning. 
  • Du skal kunne arbejde med børnene på en meget struktureret, forudsigelig, tydelig og nærværende måde. 
  • Du tør udfordre dig selv og give dig i kast med det uforudsete. 
  • Du kan og vil omsorgsdelen til børnene/de unge, samt har relationskompetence.  
  • Du kan og har lyst til forskellige aktiviteter med børnene/de unge. 
  • Du vil indgå på lige fod med resten af personalegruppen omkring de til enhver tid   eksisterende opgaver. 
  • Du er fleksibel, og kan se fordelene i at arbejde tværfagligt med psykolog og lærere. 
  • Du har en respektfuld tilgang til såvel børn, deres familier, samarbejdspartnere og  kollegaer. 
  • Du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar. 
 
Flere oplysninger 
For yderligere information se www.bucvf.dk eller kontakt afdelingsleder Birgitte Preuthun på tlf.: 40 64 79 26, 10. april 2018 fra kl. 10 – 14 og 16. april 2018 fra kl. 15 – 17. 
 
Ansættelsesvilkår 
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.  
 
Ansøgningsfrist 
Ansøgningsfrist 19. april 2018 kl. 23.59. Samtaler holdes tirsdag 24. april 2018.  
Ansøgere der ikke indkaldes til samtale, er ikke taget i betragtning til besættelse af stillingen. 
 
Børne- og straffeattest  
Vi indhenter børne- og straffeattest.   


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her