Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til Børnehuset Flintehøj, vuggetuen.

Om jobbet

Børnehuset Flintehøj har en vuggestue og en børnehave med plads til i alt 65-70 børn i alderen 0-5 år.

Du vil blive en del af en stabil, faglig og positiv medarbejdergruppe og kan sætte dit præg på implementeringen, af de nye styrkede læreplaner.

Du skal arbejde med de nye styrkede læreplaner, med pædagogiske aktiviteter i tre dimensioner; de rutineprægede, de planlagte og de spontane og med aldersopdelte emnegrupper om formiddagen, hvor vi fordyber os i forskellige temaer, arbejder med børns spor og styrker leg og læring. Om eftermiddagen tilbyder du aktiviteter, hvor børnene selv kan vælge om de vil deltage.

Du har mulighed for at få fokus på bevægelse, motorik og fysiske udfoldelser bl.a. i den skønne natur som vi er tæt på. Du bidrager til børnenes selvhjulpenhed gennem mestring af dagligdags gøremål. Du indgår i vores arbejde med børnenes sproglige udvikling baseret på erfaringer fra Rambølls sprogtest samt dialogprofil fra ”hjernen og hjertet”. Og endelig bidrager du til løsningen af alle de øvrige pædagogiske og praktiske opgaver, der typisk er i et børnehus, herunder deltagelse i forældresamtaler, skriftlig dokumentation via Aula osv. Du vil endvidere have mulighed for at få indflydelse på implementeringen af den nye læreplan.

Din profil:

Du er uddannet pædagog med faglig stolthed og engagement i barnet og dets udvikling. Du er tryghedsskabende, anerkendende og inviterer børnene til dialog, leg og læring. Du reflekterer over egen og andres praksis og har talent for organisering og systematik i den pædagogiske praksis, herunder skriftlig dokumentation, refleksion, evaluering. Vi arbejder med aktionslæring som didaktiske som model.

Derfor skal du vælge os:

Du bliver en del af et hus hvor vi har kerneopgaven i fokus og arbejder systematisk med didaktiske modeller, refleksion og evaluering i forhold til læreplanstemaer og aktionslæring. Du får stabile kolleger med høj faglig viden, som har en professionel pædagogisk tilgang til samværet med børnene og er omstillingsparate i forhold til at udvikle pædagogisk praksis.

Vi ligger vægt på en innovativ pædagogisk praksis, med loyalitet over for fælles værdier, og beslutninger, og med rammer der giver plads til husets eget særkende, og individuelle løsninger. I mødet med os, skal du kunne mærke, at du har betydning for vores fællesskab.

Vi har gode fysiske rammer og tæt på skov, havn og strand. Børnehuset ligger lige ved Vedbæk station, så det er nemt at kommer hertil.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer pr. uge i vuggestuen, med start den 1. februar 2021 eller hurtigst muligt. Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere

Har du spørgsmål eller vil du besøge huset for en rundvisning, inden du søger, er du velkommen til at kontakte daglig leder Mitzi Jensen på tlf. 72 68 44 91 eller mije@rudersdal.dk Du kan også læse mere om os på www.rudersdal.dk under Daginstitution/Find institution.

Ansøgning

Send din ansøgning med relevant dokumentation til mije@rudersdal.dk senest den 15. Januar 2021

Vi holder samtaler løbende, og får vi den rette ansøger forbeholder vi os retten til, at ansætte inden fristens udløb og tage annoncen ned.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning

Om os

Børnehuset Flintehøj er ét af 10 huse i Områdeinstitution Bøgebakken og er beliggende Flintemarken 5, 2950 Vedbæk tæt på Vedbæk Station.

Rudersdal Kommune ligger naturskønt i et af Nordsjællands smukkeste områder – tæt på skov og mark og med nærhed til sø og hav. Vi har en ambition om at være landets bedste bo-kommune. Vi vil møde kommunens borgere dér, hvor de er, og vi vil gerne finde nye veje sammen


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.