Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til Bofællesskabet Drengshøj

Vi har en ledig pædagogstilling i hus 1-2, brænder du for at arbejde med voksne med varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, så er jobbet som pædagog på Bofællesskabet Drengshøj måske noget for dig.

Vi søger en ny kollega, der sammen med os vil skabe et fantastisk hjem for beboerne med trivsel og udvikling – vil du samtidig være med til at skabe og udvikle en skøn og høj faglig kvalificeret arbejdsplads, med et godt arbejdsmiljø?
Drengshøj ligger i udkanten af Thisted, ud til natur og åbne marker. Her er plads til 24 beboer i 2 afdelinger.

Vi kan tilbyde en arbejdsplads med stort engagement i personalegruppen. Vi er rummelige og passer på hinanden. Hos os kan vi tilbyde et godt arbejdsmiljø hvor trivsel er en meget vigtig faktor i at skabe et miljø, så vi kan løse vores kerneopgaver til gavn for beboerne. Vi løfter opgaverne sammen, og faglig sparring er vægtet højt, vi udvikler og prøver nye metoder med udgangspunkt i beboernes behov. Du vil blive en del af et fantastisk team og godt humør.
Vi tilbyder ikke mindst en arbejdsdag, med de herligste beboere der bor på Drengshøj, med tid til nærvær og masser af aktiviteter, store som små.

Kan du genkende dig i følgende?

  • Du kan balancere mellem faglighed (det gode liv) og en travl hverdag.
  • Du tager medansvar for dagens opgaver.
  • Du vil samarbejde med dine kollegaer, også på tværs.
  • Du ser sparring og refleksion som en naturlig del af jobbet.
  • Du må meget gerne have interesse for musik, dans og udeliv og kunne tage med på koloni.

Vi ønsker også at du er stifinder i stedet for fejlfinder, at du brænder for at gøre en forskel i andres liv og du er stabil, da vi ser det som en vigtig del i forhold til at skabe tryghed og trivsel.

Lidt om os
Bofællesskabet Drengshøj, døgninstitution § 85 i serviceloven, tilhørende under Socialafdelingen i Thisted kommune. Støtten som ydes beboerne, har et socialpædagogisk sigte, som tager udgangspunkt i at træne og motivere beboerne til at bruge/få øje på egne ressourcer.
Vores faglige pædagogiske fundament er bl.a. KRAP.

Vi er ca. 25 engagerede og dygtige medarbejdere, der arbejder tværfagligt, idet vores uddannelser dækker over pædagoger, pædagogiske assistenter, SSA, SSH, sygeplejerske, ergoterapeut, naturligvis pædagogstuderende og vikarer. Vi gør meget ud af at arbejde tværfagligt, så alle kompetencer kommer i spil, giver synergieffekt, og bliver til en fælles enhed. Der er overvægt af pædagogisk personale. Der er en tæt kontakt til ledelsesteamet, som består af stedfortræder og leder.

Nogle af vores arbejdsopgaver er
Beboerne har brug for hjælp i forskelligt omfang, det er meget dagligdags ting som; struktur, overblik, personlig pleje, rengøring, tøjvask, indkøb, økonomi, madlavning, sociale relationer, aktivitets- og fritidstilbud, vedlige holde deres netværk og kontakt til familien, lægebesøg, medicin, tandlæge, støtte til at være i aktivitetstilbud. osv.
Vi arbejder med kontaktpersonsfunktioner, og her vil man også skulle arbejde ud fra KRAM faktorer, (kost, rygning, alkohol og motion), sundhed og forebyggelse. Vi arbejder med beboernes selvbestemmelse, selverkendelse, hjælper dem med at løse konflikter, og hændelser der kan være sket i løbet af dagen.
Desuden er det vigtigt at du er skriftlig velformuleret, kan arbejde selvstændigt med pædagogisk dokumentation. CURA, målopfølgning og statusbeskrivelser.

For yderligere oplysninger
Har ovenstående vakt din interesse og ønsker du at høre mere om stillingen, er du er velkommen til at kontakte Leder Ulla Christoffersen, telefon 99 17 38 10, mobil 30 68 06 72 eller mail ulch@thisted.dk, eller stedfortræder Birthe Boesen, telefon 99 17 38 09 eller mail bb@thisted.dk der kan ringes i dagtimerne.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne for Ny løn.
Forud for ansættelse skal der fremvises straffeattest.
Der er vigtigt du har kørekort

Ugentligt timetal: 30 timer pr uge - eller efter aftale. Stillingen indebærer vagter, hvor du arbejder dag/aften/weekend (i weekender er der mulighed for lange vagter og dermed arbejder man pt. hver 5 weekend)

Ansættelsestidspunkt: 1. juli 2021, eller efter aftale.

Ansøgningsfrist
Der ansøges elektronisk med frist 22. april 2021 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 5. maj. 2021

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.