Pædagog søges til lille Bofællesskab i Hvidovre.
Vi søger en stærk pædagog-faglig profil med gode samarbejdsevner og erfaring med neuropædagogik.
Du skal sammen med resten af teamet og ledelsen i Voksenhandicap, udvikle bofællesskabet med blik for en faglig og helhedsorienteret indsats til gavn for vores beboere.
Hvem er vi
Voksenhandicap er en selvstændig enhed, som består af 2 bofællesskaber og en klub for mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser eller erhvervet hjerneskade. Vi er 20 fastansatte medarbejdere og er organiseret under Center for Handicap og Psykiatri i Hvidovre Kommune.
Voksenhandicap er fysisk placeret på 3 forskellige matrikler, hvor bofællesskaberne er oprettet efter ABL §105 med støtte efter SEL §85. I Bofællesskabet Hvidovregade bor 4 borgere med behov for pædagogiks støtte og pleje hele døgnet. 3 af beboerne er kørestolsbrugere og 1 er senhjerneskadet.
Vores pædagogiske tilgang tager afsæt i neuropædagogik og i Antonovskys begreber: meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed.
Vi lægger vægt på at arbejde anderkendende og det er essentielt for os, at borgeren har mest mulig indflydelse på eget liv i trygge rammer, samt at støtten tager afsæt i en fleksibel og helhedsorienteret indsats.
En stor del af arbejdet består af personlig pleje og du skal være indstillet på at arbejde i skiftende vagter, samt hver anden weekend.
Hvem er du
Du er pædagogisk uddannet evt. med relevant efteruddannelse
Du kommunikerer tydeligt såvel i tale som på skrift
Du besidder gode samarbejdsevner og er udviklingsorienteret
Du kan lide at udvikle dig – både fagligt og personligt
Du har talent for helhedsorienterede løsninger og tværfagligt samarbejde.
Du er dygtig til planlægning og har et godt overblik
Vi tilbyder
En arbejdsplads i udvikling med spændende opgaver
En arbejdsplads med plads til kreative løsninger til gavn for beboerne.
En arbejdsplads med gode muligheder for sparring og faglig udvikling.
En arbejdsplads med skønne beboere og engagerede kollegaer
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Voksenhandicap Annemette Wiwe på 30702675/wiu@hvidovre.dk eller teamkoordinator Lena Loop 41850331/epd@hvidovore.dk
Stillingen er ledig pr. 1.marts 2020
Ansøgningsfrist den 15. januar 2021 inden kl. 12.00
I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.
Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.
Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund til at søge.