Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til Bregnbjergskolen

Bregnbjergskolen søger en dygtig pædagog til SFO og specialafdelingen. 
 
Vi har brug for dygtige pædagoger til vores skole. Stillingen, som er en stilling på omkring de 30 timer, ønskes besat den 1. august 2021.  
 
Vi vægter ansøgere som:  

  • Har kendskab til samværet med børn, som har brug for en specialpædagogisk tilrettelagt dag. Har du også en sundhedsfaglig uddannelse som social- og sundhedsassistent eller lignende vil det være en fordel 
  • Som har lyst til at arbejde i en lille gruppe, hvor du sammen med læreren har pædagogiske ambitioner, der kan bruges til praktiske aktiviteter med børnene 
  • Har natur og udeliv som fag 
  • Kan se muligheder fremfor begrænsninger  
  • Fuld af idéer som kan realiseres for skolens børn som går i SFO
  • God til at skabe relationer til børn gennem positiv kommunikation 
  • Interesserer sig for samarbejdet med forældre og kollegaer 
  • Mødestabil og fleksibel 
  • Struktureret og selvkørende 
  • Kan modtage og give faglig sparring 
  • Kan have flere bolde i luften samtidig 
  • Bidrage til at skolens positive arbejdsmiljø fortsætter 
  • Løsningsorienteret, har en positiv tilgang til forandringer.  
Du skal være nysgerrig på andres kompetencer og holdninger, og altid lede efter den positive tilgangsvinkel. Vi skaber skole nedefra, i det ligeværdige møde mellem forældre, medarbejdere, elever, og ledelse. Vi ser på intention før resultat. Vi er anerkendende og åbne i vores kommunikation. Alle har noget at bidrage med, derfor lytter vi før vi handler, og når vi handler, skal det være synligt for alle. 
 
Det skal være tilladt at tage fejl - blot vi lærer af dem, og om nødvendigt italesætter dem. 
 
Vi tilbyder til gengæld en skole, og en kommune i god udvikling. Gode kolleger, samt en høj grad af mening, nærvær og sparring i jobbet. 
 
Yderligere oplysninger
Få mere at vide hos afdelingsleder Teddy Lykke Bisgaard på mail: tebi@haderslev.dk eller telefon 74 34 32 01 / 40 46 72 14. 

Se desuden Bregnbjergskolens hjemmeside for flere informationer.
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst/lokal forhåndsaftale for lærere. Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen. 
 
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og bilag senest mandag den 26. april 2021 kl. 12.

Samtaler afholdes onsdag den 5. maj 2021 fra kl. 13.

Om Haderslev Kommune:
Haderslev Kommune er en værdibaseret organisation.

Vores fælles værdier – ligeværdighed, enhed, tillid og trivsel – er afsæt for både ledelse og samarbejde, og der er fleksibilitet og frihed til forskel, når vi løser vores kerneopgave.

Haderslev Kommune har røgfri arbejdstid. Medarbejdernes sundhed er i fokus og med røgfri arbejdstid vil vi beskytte medarbejdere mod tobaksrøg i arbejdsmiljøet, støtte medarbejdere, der gerne vil være røgfri, og sikre at nye medarbejdere og unge ikke begynder at ryge på arbejdspladsen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.