Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til det fantasifulde hus Kastaniehuset på Nørrebro med Reggio Emilia-præg

Vil du være med til at skabe små og store oplevelser sammen med børnene gennem glæde og nærvær, så de føler sig som en unik del af et fællesskab?
Og vil du arbejde i et Reggio Emilia-inspireret pædagogisk miljø, hvor de æstetiske læreprocesser fylder?

Så er det dig, vi mangler til vores vuggestue!

Reggio Emilia-pædagogikken er et centralt pædagogisk fokuspunkt i vores pædagogik. Det betyder, at æstetiske oplevelser og læreprocesser fylder rigtigt meget i vores hverdag. For os handler det om et struktureret miljø for børnene, bygget op omkring kreativ udfoldelse, men i særdeleshed børnekunst.

Vi har også fokus på organisering af vores arbejdsopgaver, der blandt andet gør det muligt for alle medarbejdere at få opgaver og faglige udfordringer, der rækker ud i det større arbejdsfællesskab i huset og klyngen som helhed.

Og nu lidt om dig
Du er ambitiøs, initiativrig og hjertevarm – og vild med at arbejde med hele børnegruppen. Du kan arbejde i børnehøjde og i deres tempo, da det er en forudsætning for at vi lykkedes med vores arbejde. Du skal derfor kunne gå foran, ved siden af og bagved barnet. Du er god til at koordinere pædagogiske processer og planlægning af aktivitetsplaner og overordnede temaer.

Vi har brug for folk, der har en kreativ tilgang til at arbejde med børn. Om det er inde eller ude, i forhold til bevægelses- og kropskultur, naturorienteret eller musisk er underordnet. Men vi skal kunne mærke din begejstring, og du skal selv evne at begejstre børn i dit arbejde.

Hvis du kan dette, tilbyder vi et børnehus med høj faglighed og betydningsfulde relationer.

Vi er stolte af vores fag og ydmyge over for vores opgave. Det er det mest dyrebare forældrene afleverer, når de sender deres børn i institution, og det skal vi respektere. Derfor arbejder vi hele tiden for at dygtiggøre vores personalegruppe.

Vi gør meget ud af at være sammen som personalegruppe fx til fyraftensmøder og andre hyggelige stunder. Vi har en munter tone og sørger for at rose og respektere hinanden.

Vi er et hold faglig engagerede pædagoger og pædagogmedhjælpere, der sammen med vores børn og forældre glæder os til at byde dig velkommen i Kastaniehuset.

Om os – en institution med unik beliggenhed
Vi bor centralt på Nørrebro, men med direkte udgang til geder, høns og kaniner i ByOasen. Vi er omringet af alt fra små og store legepladser, fugleliv ved søerne, gravkøer ved byggepladserne og busserne på Nørrebrogade.

I vores institution kan vi navnene på alle børn. Vi er en stor institution med 36 vuggestuebørn og 100 børnehavebørn. Vi arbejder ud fra et erklæret mål om at skabe små og store oplevelser sammen med børnene gennem glæde og nærvær, så de føler sig som en unik del af et fællesskab. I Kastaniehuset ser vi det som vores kerneopgave at bidrage til, at det enkelte barn får mod på livet, selv og sammen med andre.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer om ugen. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
For yderligere information se vores hjemmeside eller kontakt pædagogisk leder Peter Bruun Christensen på 2928 3595 for at aftale et besøg – du bliver mødt med smil og godt humør.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via nedenstående link senest fredag den 2. juli 2021

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.