Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

PÆDAGOG TIL DET SPECIALISEREDE DØGNTILBUD

Vi søger uddannet pædagog til fast stilling på 37 timer pr. uge. med ansættelse 1. november 2020.

Ansættelsen er på Det Specialiserede Døgntilbud.
Det Specialiserede Døgntilbud er et helhedstilbud til børn og unge fra 5 til 23 år med psykiske og sociale funktionsnedsættelser, samt følelsesmæssige og eller hjerneorganiske skader. Målgruppens sociale funktionsnedsættelser er karakteriseret ved at have baggrund i bl.a. omsorgssvigt, der har bevirket udviklingsmæssige forstyrrelser. Målgruppen kan være udadreagerende og reaktionen vil som oftest udmønte sig i voldsom og eksplosiv adfærd. 
 
Vores faglige udgangspunkt er karakteriseret ved en relationspædagogisk og miljøterapeutisk tilgang, hvor vi igennem omsorg, nærhed, specialpædagogisk støtte, aktiviteter og anerkendelse stræber mod en struktureret hverdag hvor

   • der sker en udvikling, som fremmer trivsel, selvstændighed og medbestemmelse.
   • der skabes muligheder for udvikling af iboende kompetencer.
   • det enkelte barn/ung støttes i sociale samspil.
   • atypisk adfærd og adfærdsproblemer reduceres.

Af vores nye pædagog forventer vi, at du

   • Er uddannet pædagog og har erfaring med målgruppen.
   • Kan sætte de overordnede rammer for det pædagogiske arbejde.
   • Er i stand til at analysere og reflektere over sammenhængen mellem de pædagogiske mål og metoder med henblik på eventuel forandret praksis (både egen og andre).
   • Kan opstille mål og evaluere metoder samt opstille behandlingsplaner i loyalitet til forvaltningens handleplaner.
   • Kan indgå i professionelle relationer med børn og unge.
   • Formår at samarbejde med, vejlede og støtte forældre og pårørende.
   • Samarbejder respektfuldt i teams, med ledelse, kollegaer og andre interne og eksterne samarbejdspartnere.
   • Efterlever vores værdier.
   • Har en både fysisk, mental og psykisk robusthed
   • Kan indgå i en vagtplan med skiftende arbejdstider, herunder dag, aften, døgn, weekends samt på helligdage – vær opmærksom på, at ferier altid tilrettelægges med kerneydelse som første prioritet.
   • Er deltagende i personalemøder, supervision og temadage.
   • Har kørekort B

Vi kan tilbyde en arbejdsplads

   • I evig bevægelse, hvor tempoet af og til er højt.
   • Hvor du får mulighed for at sætte dit professionelle præg.
   • Der sætter fokus på det psykiske arbejdsmiljø og trivsel.
   • Hvor supervision bruges som et fagligt incitament.
   • Med engagerede og fagligt professionelle kollegaer.

Arbejdsstedets adresse
Organisatorisk hører Det Specialiserede Døgntilbud under Centret for Sociale indsatser med reference til Familie- og beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune.
Arbejdspladsen er beliggende på Skeldalsvej 21, 9310 Vodskov

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte leder Brian Tjørnelund på tlf. 23 39 78 67, i hverdage mellem 10:00 og 11:00.

Samtaler forventes afholdt i uge 40.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.