Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til Distrikt Baltorp, Børnehuset Kirstinevang

Vi søger en ansvarsfuld og faglig velfunderet pædagog i en fast stilling på 32 timer, snarest muligt, som skal indgå i et samarbejde omkring vores vuggestuebørn. Vuggestuen er organiseret i fire teams med tre faste medarbejdere og 11 børn, men samarbejdet vil både være i eget team og på tværs af huset. 
 
Vi søger en pædagog med en høj faglighed og et ordentligt og respektfuld menneskesyn, da Kirstinevang skal opleves som et mangfoldigt og nærværende sted for medarbejdere, børn og forældre. 
Vores nye kollega skal have lyst til at kunne understøtte og udvikle tiltag i hverdagen, der er medvirkende til, at sproget får de optimale udviklingsmæssige betingelser.
Vi søger en pædagog, som har en viden og erfaringer i forhold til det ”gode forældresamarbejde”. Det forventes, at vores nye kollega ser forældrene som vores tætte samarbejdspartnere, og at de opleves som en del af vores hus. Derudover har vi fokus på at arbejde med familien som en helhed og har herigennem et tæt tværfagligt samarbejde.
 
Vuggestuens værdier bygger på, at medarbejderne er fælles om at løfte kerneopgaven. Det at kunne give omsorg og det at samarbejde, bliver et nøgleord, og den enkelte medarbejder er åben og imødekommende i sin personlighed.
Derudover er loyalitet en vigtig forudsætning, og det at vores kollega er stabil og fleksibel i forhold til at indgå i fællesskabet på vores arbejdsplads.
 
VI KAN TILBYDE
En arbejdsplads med 42 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn.
Et hus der bygger på en fælles kultur, hvor der er god stemning, en åben og ærlig kommunikation samt en nærværende og respektfuld tilgang til hinanden.
 
En opmærksomhed i forhold til vores måde at udvikle på, og danne relationer. Det betyder, at vi er anerkendende i mødet med hinanden, vores børn og forældre.
Vi tilbyder et fagligt og velfunderet personale, som har fokus på samarbejdet, og som både tænker bredt og stort når faglighed og praksis skal hænge sammen.
Vi kan tilbyde et hus, hvor medarbejderne har indflydelse og bliver inddraget i de beslutninger, der træffes. Et nøgleord for os er, at medarbejderne oplever ejerskab både fagligt og i praksis.
Et hus som bygger på et godt og solidt forældresamarbejde. Vi har en positiv, imødekommende og tilfreds forældregruppe, som vi værner om.
 
OM DISTRIKT BALTORP
Distrikt Baltorp er beliggende i Ballerup Midt. I distriktet er der 6 børnehuse: Børnehuset Kornblomsten, Børnehuset Kirstinevang, Børnehuset Stjernehuset, Børnehuset Askelunden, Børnehuset Grantoften og Børnehuset Bispevangen. I alle børnehusene er der børn i alderen 0-5 år, i alt ca. 647 børn. Der er ansat ca. 150 medarbejdere i distriktet.
 
LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation

Der indhentes reference og børneattest på personer som ansættes i dagtilbud.
 
YDERLIGERE INFORMATION
Ønsker du mere information vedrørende stillingen så kontakt pædagogisk leder Maiken Rishøj på telefon 4477 1666 eller pædagogisk leder Susanne Christoffersen på telefon 4477 3194.

ANSØGNINGSFRIST: 9. FEBRUAR 2018 
Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 8.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.





Ballerup Kommune

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her