Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til døgntilbud

Trives du med weekendarbejde og fri de fleste hverdage? Så har du nu muligheden for at blive en del af en fagligt stærk personalegruppe og arbejde med vores skønne borgergruppe.

På baggrund af borgertilgang søger vi en engageret og omsorgsfuld pædagog til vores døgntilbud. Stillingen er på 28 timer om ugen i skiftevis morgen- og aftenvagt i weekenderne, herunder også fredag. Stillingen forudsætter at du indgår lokalaftaler om nedsat hviletid og udvidet arbejdstid.

Din primære arbejdstid vil ligge i tidsrummet 7.00 - 23.00 fredag, lørdag og søndag. Den ene weekendvagt kan have en længde på maksimalt 16 timer. Der kan forekomme enkelte vagter på ugens øvrige dage, men du vil som udgangspunkt have fri mandag til torsdag.

Hvem er vi?
Søparken er et botilbud efter Almenboliglovens §105 stk. 2 og Servicelovens §85, hvorunder der ydes pædagogisk døgndækning. Søparken består af tre afdelinger med i alt 20 lejligheder. Herudover har Søparken eget samværs- og aktivitetstilbud efter servicelovens §104 med plads til 20 borgere. Aktivitetstilbuddet har åbent alle hverdage fra 9-15.

I Søparken bor der på nuværende tidspunkt 19 borgere i alderen fra 18 - 76 år, der alle er mennesker med fysisk og psykiske funktionsnedsættelser. Borgerne får i varierende grad hjælp til blandt andet personlig pleje og støtte til aktiviteter og almindelig daglige gøremål. Med udgangspunkt i borgerens egne ønsker og mål, og med afgørende vægt på borgerens selvbestemmelsesret og indflydelse på eget liv, arbejder vi ud fra en neuropædagogisk referenceramme. Herunder har vi fokus på blandt andet samarbejdet med pårørende, etik i relationen og medicinhåndtering. Vores tilgang kommer til udtryk i det relationelle arbejde med den enkelte borger, hvor vi arbejder ud fra at alle borgere har noget at bidrage med og gerne vil mest muligt selv.

Vores definerede kerneopgave er at: understøtte borgerens oplevelse af at være aktør i eget liv for at skabe mest mulig mening & trivsel for den enkelte.

Vi forventer, at du

  • har interesse i at udvide din faglige viden via intern og ekstern supervision
  • er uddannet pædagog
  • har gode samarbejdsevner
  • kan reflektere over egen praksis
  • kan arbejde struktureret og tage udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ønsker
  • har kendskab til en pædagogisk praksis, hvor der kontinuerligt dokumenteres på arbejdet med den enkelte borges mål/delmål
  • bidrager aktivt til det tværfaglige samarbejde, så vi i fællesskab sikrer det bedst mulige tilbud for borgerne.

Vi kan tilbyde dig
  • at arbejde med en skøn borgergruppe på i alt 19 borgere fordelt på tre levegrupper
  • grundig introduktion til arbejdet med borgerne og vores fagsystem
  • gode kollegaer og en arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsmiljø og trivsel
  • en organisation i konstant udvikling, hvor vi værdsætter input og deltagelse i de forskellige udviklingsprocesser.

Ansættelsesforhold
Du skal have kørekort B samt have lyst til at køre i vores handicapbus. Denne bruges blandt andet til udflugter i weekenderne.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgninger, som ikke fremsendes via Rebild Kommunes elektroniske ansøgningsskema, kommer ikke i betragtning til jobbet.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås ved at henvendelse til leder Vivi Olesen på iviol@rebild.dk eller 99 88 84 41 eller stedfortræder Nadine Aarup på inaaa@rebild.dk eller 99 88 84 32.

Ansøgningsfrist
1. marts. Ansættelse pr. 1. april eller snarest derefter.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.