Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til Dronninggård Børnehus

Om jobbet

Dronninggård Børnehus er et børnehus bestående af vuggestueafdeling og børnehaveafdeling. Som ansat i Dronninggård Børnehus kommer du til at blive en del af et team, hvor vi arbejder såvel stueopdelt som på tværs. Du knyttes som udgangspunkt til en stue i børnehaveafdelingen.

Din profil

Vi forventer, du har en pædagogisk uddannelse. Vi hører gerne fra dig uanset, om du er nyuddannet eller har mange års erfaringer. Det vigtigste er, at vi matcher hinanden.

Vi forventer, at du som pædagog møder det enkelte barn anerkendende og lyttende med tålmodighed og nysgerrighed på barnets ønsker og intentioner. Vi forventer, du er optaget af, at skabe forskellige læringsmiljøer, der bidrager til udvikling og trivsel. Kommunikation med forældrene er et vigtigt fokuspunkt, uanset om det handler om de gode historier fra hverdagen, der skal fortælles eller hvis der har været udfordringer. Vi har fokus på at viderebringe de gode erfaringer, vi gør os her i børnehuset, ligesom vi også lytter til forældrenes, således at begge parter kan bidrage til samarbejdet.

Vi er spændte på at høre, om du har et særligt talent i forhold til at arbejde med natur, er kreativ eller kan noget med musik, og hvordan du kunne tænke dig at formidle det i dit arbejde.

Derfor skal du vælge os

Du bliver en del af en personalegruppe, der har fokus på udvikling og samarbejde. Vi er optagede af at bringe de gode erfaringer med os, vi har lært under 1. åbningsfase af covid. Vi arbejder ud fra aktionslæringsmodel og en kontekstuel forståelsestilgang med inkluderende perspektiv. Desuden forventer vi, at du kan arbejde struktureret, er omstillingsparat og kan arbejde med teamsamarbejde i vekslende konstellationer. Fleksibilitet er en forudsætning ligesom det er vigtigt, at du er stabil både som person og i dit fremmøde.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt en midlertidig stilling på 20 timer fra 1.10 til 31.12 2020. Stillingen oprettes med baggrund i tildelte minimumstimer. Der vil eventuelt være mulighed for ekstra vikartimer ligesom stillingen eventuelt kan forlænges eller på sigt blive en fast stilling.

Om os

Dronninggård Børnehus er beliggende i nordfløjen på Dronninggårdskolen, Rønnebærvej 37-39, 2840 Holte, tæt på skov, sø og Holte Station. Børnehuset hører sammen med otte andre huse under Institutionsområde Holte med fælles områdeleder og inklusionspædagog.

Du søger jobbet ved at klikke på knappen ”Søg stillingen” nedenfor.

Samtaler afholdes løbende.

Hvis du har brug for yderigere oplysninger, er du velkommen til at kontakte daglig leder Lillian Aagaard Rasmussen på telefon 46 11 36 12


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.