Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til en særlig opgave i Helsingør kommunes dagbehandlingsskole

Vi søger en pædagog, der har særlig viden og erfaring med børn med tilknytnings- og følelsesmæssige forstyrrelser.

Stillingen er en tidsbegrænset fuldtidsstilling for perioden 01.01.21-31.12.21.

L-klasserne modtager elever fra Helsingør Kommune, der ikke på nuværende tidspunkt er i stand til at inkluderes i en almenklasse.

Elevgruppen består som udgangspunkt af normaltbegavede børn, der har det til fælles, at de er prægede af personlige, sociale, kommunikative og/eller indlæringsmæssige vanskeligheder, der kommer til udtryk i deres kontakt og kommunikation med andre mennesker. Eleverne viser ofte tegn på manglende evne til selvregulering og mentalisering samt tilknytningsforstyrrelser og andre adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser.

Gennem et struktureret, forudsigeligt miljø og individuelt tilrettelagt undervisning søger vi at bibringe den enkelte elev dels det nødvendige faglige fundament og dels de sociale kompetencer, der kan bringe dem i stand til at vende tilbage til almenskolen.

Det faglige og pædagogiske arbejde foregår i tæt samarbejde med L-klassernes familieterapeut og psykolog samt eksterne samarbejdspartnere – herunder sagsbehandlere, sagsførende psykologer, fysioterapeuter og andre relevante samarbejdspartnere.
Der kan læses mere om afdelingens udviklings- og behandlingsforståelse på skolens hjemmeside skolerne-i-snekkersten.dk.

Vi søger en pædagog/lærer, der:

  • har særlig viden og erfaring med børn med tilknytningsforstyrrelser
  • har personligt engagement og interesse for elever med særlige behov
  • kan skabe struktur og forudsigelighed i elevernes skoledag
  • kan støtte op om elevernes udvikling både i faglige og sociale sammenhænge og tilgodese eleverne på hver deres individuelle niveau og herigennem styrke dem i deres tro på egne evner og muligheder
  • er i stand til at udarbejde skriftlig dokumentation dagbogsnotater, udviklings-/statusbeskrivelser mm.
  • er god til relationsarbejde og har en anerkendende tilgang til elever og deres familier
  • har indfølingsevne og tålmodighed
  • er stabil, engageret og robust
  • er i stand til at indgå i et respektfuldt og forpligtende samarbejde med kollegaer, forældre samt eksterne samarbejdspartnere.
Vi tilbyder:
  • en arbejdsplads med 28 dejlige og aktive elever samt 15 engagerede og dygtige lærere og pædagoger
  • en hverdag med fokus på elevernes faglige, sociale og personlige udvikling og trivsel
  • et fagligt inspirerende fælleskab
  • et tæt teamsamarbejde med andre pædagoger, lærere, familieterapeut samt psykolog
  • en alsidig hverdag

Skolen er beliggende 2 min. fra Snekkersten station, har gode udendørsfaciliteter og tilbyder gode rammer for elevernes læring, udvikling og trivsel.

Stillingen er tidsbegrænset for med mulighed for forlængelse.

Ansøgning
Send din ansøgning elektronisk senest d. 25.11.20
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 26.11 og 27.11.

Stillingen er 37 t. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vi gør opmærksom på, at vi i forbindelse med ansættelsen indhenter straffe- og børneattest.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.