Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til Eventyrhaven i Valby

Har du lyst til at være en del af Eventyrhaven i Valby? Har du lyst til at fordybe dig sammen med børn og kollegaer i små og store sammenhænge? Kan du lide at lege med børn og kollegaer? Kan du lide at udvikle og motivere børn ud fra deres læringspotentiale. Er du engageret og ansvarsfuld, og er det vigtigt for dig at være en god kollega og dygtig pædagog? Har du humor og let til smil? Så læs videre her.

Eventyrhaven i Valby søger pædagog på 35-37 timer ugentligt til vuggestuegruppen ”Den lille Havfrue” med opstart så snart som muligt.

Lidt om dig:

  • Du har et positivt livssyn og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Du er udadvendt, lyttende, nærværende og tillidsfuld
  • Du er en struktureret, ansvarsfuld og iderig pædagog, der får fulgt dine idéer til dørs
  • Du er fleksibel og har overblik over gruppen og det enkelte barns udvikling
  • Du kan forholde dig fagligt til udvikling og forandring og trives med udvikling og sparring
  • Du synes, det er spændende at skabe de bedste rammer og forudsætninger for børnenes udvikling og trivsel
  • Du er fagligt velfunderet og reflekterende på egne og andres arbejdsmetoder – og går i dialog om det
  • Du ser børnenes behov og interesser og kan justere og tilpasse dig i forhold til barnet og børnegruppen
  • Du sætter ord på barnets handlinger og følelser og giver dem plads til selvrefleksion
  • Du kan kommunikere tydeligt både mundtligt og skriftligt
  • Du skaber naturligt gode relationer til kolleger, børn og forældre

Lidt om os:
Eventyrhaven huser Valbys bedste børn. 110 i alt, der alle er glade, aktive og nysgerrige på livet.

Eventyrhaven ligger dejlig centralt. Tæt på Valby St. og Carlsberg St. Vi besøger tit Vestre Kirkegård, der ligger lige overfor. Eventyrhaven blev bygget for 16 år siden. Her er plads til 78 børn fra 0-4 1/2 år. I Hvidovre, ved Hvidovre hospital, ligger vores udflytterbørnehave. Her hører vores 32 ældste børn til. Eventyrhaven har omkring 30 ansatte i alle aldre og vi er både mænd og kvinder. Vi kan lide at være kollegaer og sætter pris på forskelligheder.

Eventyrhaven er en integreret daginstitution, og du bliver en del af en vuggestuegruppe med primær tilknytning til "Den Lille Havfrue", hvor du sammen med de to andre Havfrue-kolleger har ansvar for børnegruppen. Men derudover er du en del af et arbejdsfællesskab, hvor alle har medansvar for huset, og alle er med til at sørge for, at børnene får et ensartet pædagogisk tilbud.

Læs lidt om os på vores hjemmeside https://eventyrhaven.kbhbarn.kk.dk/.

Lidt om vores Klynge A Valby/Vesterbro/Kongens Enghave VVKA):
Eventyrhaven er en del af et større arbejdsfællesskab, Klynge VVKA, der består af syv institutioner i Valby og på Vesterbro. Vi er omkring 300 medarbejdere og 1.900 børn og unge i alderen 0-25 år.

I vores klynge arbejder vi målrettet på at skabe gode rammer for vores kerneopgave med at sikre børnenes trivsel, læring og udvikling. Vi vil gerne udvikle os sammen, og derfor prioriterer vi fælles kompetenceudvikling. I de kommende år skal alle medarbejdere på uddannelse i ’Low Arousal’. Der er mulighed for specialiseringer eller efter- og videreuddannelse, fx har flere af vores medarbejdere været på ledertalentuddannelse, Marte Meo eller ICDP-kurser. 

Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Hvis du er blevet nysgerrig og vil høre mere om os og jobbet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Nina Strauss på 3317 1410.

Upload venligst CV og uddannelsesbevis, når du sender din ansøgning.

Søg via nedenstående link senest fredag den 21. august 2020


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.