Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til Kongehøjskolens SFO

Har du hjerte og pædagogik for indskolings børn? Især dem med særlige behov?
Så læs videre!
  

Kongehøjskolens SFO er en del af Kongehøjskolen, Aabenraa Kommunes største folkeskole med elever fordelt på 5 afdelinger og en velfungerende SFO 1 og SFO 2. Det er Kongehøjskolens vision, at alle ansatte i fællesskab arbejder frem mod at skabe et fantastisk sted at være og det bedste sted at lære.

Vores SFO har et dagligt fritidstilbud til børnene fra 0.-3. klasse, samt et dagligt SFO 2 tilbud for børnene fra 4.-6. klasse. Vores samlede SFO tilbud gælder ligeledes for de elever, der er tilknyttet skolens specialafdeling.

På Kongehøjskolen betragter vi SFO’en som et vigtigt pædagogisk tilbud. Ikke kun som fritidstilbud men også som en del af skolens samlede hverdag, hvor SFO er en ligeværdig samarbejdspartner. Vores SFO er i høj grad det sted, hvor skolen møder forældre i dagligdagen, når de mindste børn bliver afleveret og hentet på skolen. Det er børnenes og de unges trivsel, læring og dannelse, der er på spil. Det værner vi om, hver med vores rolle og opgave.

Vi forventer at du

  • er uddannet pædagog.
  • kan se dig i et arbejdsområde, der spænder bredt, både i forhold til de børn der benytter vores SFO, og i forhold til de opgaver du skal løse.
  • er indstillet på evt. at løse nogle opgaver i skoledelen.
  • er indforstået med åbne og lukke vagter i stillingen.
  • både vil og kan det nære relations- og omsorgsarbejde, samt have en anerkendende og professionel tilgang.
  • især kan se dig selv i arbejdet med de børn, der kommer i fritidstilbuddet fra skolens specialcenter.

Derud over må du gerne have kompetencer eller erfaring i det specialpædagogiske område, således at de børn der har særligt behov, møder en empatisk, anerkendende og tydelig voksen, der har styr på sin professionelle faglighed. Du må også gerne have kompetencer i både den kreative- og aktive fritidspædagogik.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads, hvor arbejdsglæde og samarbejde vægtes højt.
  • en engageret medarbejdergruppe der har fokus på kerneopgaven.
  • stor frihed med tilhørende ansvar.
  • en stor organisation med mange muligheder.
  • samarbejder på tværs af fagligheder.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne om Lokal Løn.
Stillingen er på 30 timer pr. uge og med tiltrædelse pr. 1. juni 2021

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest og at ansættelse er betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Flere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til indskolingsleder Andrea P. Mastrup,  på telefon 73768364 eller 21751906, bedst mellem kl. 10.00 og 13.00, men prøv også lykken udenfor dette tidsrum. Vi kan pt. ikke vise skole og SFO frem, men ser frem til at høre fra dig, så ring gerne for yderligere oplysninger.

Ansøgning
Der er ansøgningsfrist den 13. april 2021 og vi forventer af afholde samtaler i uge 16. Send din ansøgning, CV og relevante bilag som Word eller PDF via linket.

 

 


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.