Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til Naturbørnehaven Klintholm, Hammel

Pædagog til Naturbørnehaven Klintholm 32 timer om ugen pr. 1. november 2020

Er du frisk på at være i skoven hver dag med børnene? Synes du, at bålmad, hulebygning, at finde dyr og at fordybelse i naturen i børnehøjde er det bedste indhold på en almindelig arbejdsdag? Så kan det være dig, vi mangler.

Naturbørnehaven Klintholm søger en pædagog 32 timer om ugen pr. 1. november 2020
Naturbørnehaven Klintholm ligger i et naturskønt område i udkanten af Hammel, og vi prioriterer udelivet og naturen højt. Vi har skoven og bækken som nabo, som vi benytter næsten hver dag. Vi betragter vores legeplads som et rum i institutionen, hvor der er ekstra plads til bevægelse, udfoldelse, fordybelse og ro.

Vi er Grønne Spirer, hvor vi laver forløb med fokus på udeliv, natur og miljø samt deltager i flere kursusdage hvert år.

Børnene er delt i grupper, der går i skoven sammen, men i ydertimerne er vi én stor gruppe, hvilket betyder, at du får kendskab til alle børn i institutionen.

Naturbørnehaven Klintholm er normeret til 60 børn.

Vi søger en pædagog, der

  • er glad for at være ude det meste af dagen hele året rundt.
  • ønsker at arbejde med natur og udeliv som pædagogisk udgangspunkt
  • er entusiastisk og glad for at bruge sig selv og være aktiv sammen med børnene
  • mestrer overblik, nærvær og fleksibilitet til at organisere og tage lederskab af læringsgrupper og -miljøer for børnene, både selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger
  • kan reflektere og har lyst til at udvikle sig fagligt og praktisk i en til tider forandringsfuld og travl pædagogisk hverdag
  • arbejder nærværende i samspil med børn og voksne
  • trives med at arbejde i tematiserede forløb, hvor naturens elementer inddrages som en naturlig del.

Vi kan tilbyde
  • gode fysiske rammer med mulighed for videreudvikling af læringsmiljøer både ude og inde
  • en faglig stærk organisation med fokus på primæropgaven
  • en struktureret hverdag, men hvor der også er plads til spontanitet og at følge børnenes idéer
  • en institution med plads til forskelligheder
  • et godt arbejdsmiljø
  • evt. mulighed for flere timer.

Er du interesseret i at vide mere om os, inden du søger stillingen, er du meget velkommen til at kigge forbi eller kontakte daglig leder Lone Gade på 51 66 64 96 eller lgad@favrskov.dk eller områdeleder Brian Leth Hansen på 27 64 19 40 eller blha@favrskov.dk.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.