Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til naturhus

Dagtilbud Hovedgård søger pædagog i ”børnehøjde”
 
Pædagogstilling pr. 1. dec. 2020 - 37 timer pr. uge.
 
Er du begejstret for naturen som læringsrum? Er du ambitiøs med din pædagogiske faglighed og god til at reflektere over din praksis?
Bringer du dig selv i spil sammen med børnene? Så er det måske dig, vi mangler.
 
Dagtilbud Hovedgård består af 3 afdelinger. Vildrosen, Naturhuset og Dagplejen. Afdelingerne varierer i størrelse med forskellige fysiske rammer og muligheder, men der arbejdes ud fra et fælles børnesyn og fagligt grundlag.
 
Arbejdet med den styrkede læreplan er et væsentligt omdrejningspunkt for vores nuværende pædagogiske praksis, og vi har som filosofi, at læring sker hele dagen.
 
I øjeblikket har vi et særligt fokus på børnenes leg, legekultur og inddragelse af børneperspektivet. Vi følger børnenes spor, og er nysgerrige på, hvad børnene er optagede af. Det betyder, at vi har en undersøgende og eksperimenterende tilgang til vores læringsmiljøer, hvor det at begå fejl er en vigtig faktor for både børn og voksnes læring. Sprogudvikling og ”personlig mestring” – det at blive selvhjulpen og kunne ”mestre selv”, er samtidig centrale forhold i alt vores pædagogik.
 
Pædagogen vi søger er til Naturhuset, der er et aldersintegreret hus med ca. 45-48 børnehavebørn og 5-7 0-2 årige børn. Du skal supplere husets pædagogiske faglighed i forhold til den pædagogiske praksis, og du skal være en del af et tæt og konstruktivt forældresamarbejde.
Du skal selvsagt have en begejstring for, at en stor del af vores læringsmiljøer sker og skabes i ”uderummet”, og derfor være optaget af natur, udeliv og science.
 
Har du derudover en særlig interesse for børns sprog og sproglige udvikling, evt. erfaringer med denne opgave, vil der være mulighed for at kunne sætte denne viden i spil i praksis. Det er dog ikke et krav for at kunne komme i betragtning til jobbet.
 
I Hovedgård arbejder vi med årsnorm som rammen for vores arbejdstid. Vi er organiserede i team, og der er en høj grad af selvstyring i forhold til den daglige drift og planlægning. Der er en tydelig struktur for arbejdsfordelinger på team og husniveau, hvilket betyder en klar opdeling, imellem tiden MED børn og OM børn.
 
Vi forventer af dig, at du har:

  • En pædagoguddannelse
  • Viden om, og erfaring med 0-6-årige børns læring, udvikling og dannelse - også gerne viden om børns sprog
  • En begejstring for natur, udeliv og science som læringsrum
  • Erfaring med pædagogiske læreplaner, herunder målsætning, evaluering og dokumentation
  • En anerkendende tilgang og et ressourcesyn i forhold til både børn og voksne
  • Et dynamisk tankesæt
  • Mod og evner til at bringe dig selv og din faglighed i spil i relationer med børn, kolleger og forældre
  • En anerkendende tilgang til forældresamarbejdet og en forståelse af, at en forældregruppe er mangfoldig.
  • Lyst til at indgå i et forpligtende teamsamarbejde, som bl.a. er kendetegnet ved faglig og personlig sparring, samt loyalitet over for fælles indgåede aftaler
  • Gode IT-kvalifikationer og evner til at formulere dig skriftligt.
Processen:
  • Ønsker du at vide mere om stillingen og Dagtilbud Hovedgård, eventuelt at komme på besøg, er du velkommen til at kontakte:
    Dagtilbudsleder, Jonas Borgsmidt, på tlf.: 6022 2100 eller e-mail: jobor@horsens.dk
    Eller
    Assisterende leder Stine Ellemann Nielsen på tlf.: 3089 2695 eller e-mail: seni@horsens.dk
  • Ansøgningsfrist. Torsdag d. 22. oktober 2020.
  • Ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 26. oktober mellem kl. 14.00-18.00.
  • Bliver du indkaldt til samtale, vil der i indkaldelsen være vedhæftet en pædagogisk case, som vi vil bede dig om at udfolde til samtalen.
  • Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.



Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.