Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til Oasen, Sct. Michaels Skoles SFO

Vi søger en pædagog til Sct. Michaels Skoles sfo 32 timer ugentligt pr. 1.4. eller snarest herefter. 

Sct. Michaels Skole er privat, og vi bygger på det katolsk/kristne livs-og menneskesyn. Det er vores mål, at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket. 

Vi ønsker, at det enkelte barn oplever at være værdifuldt, både i sig selv, og som en del af fællesskabet. Det er vigtigt for os, at det enkelte barn trives og i det daglige oplever nærhed og tryghed. Vi søger en pædagog, som er omsorgsfuld og engageret i arbejdet med børnene. Vi forventer, at du har overblik, og kan bevare roen i de situationer, hvor det kræves. 

Der vil blive lagt vægt på, at du har erfaring med pædagogisk arbejde i skoledelen, herunder udarbejdelse og opfølgning af handleplaner samt afvikling af møder med kolleger og forældre.

Vi søger en person med god humor og hjertet på rette sted. En person som selvstændigt kan træffe beslutninger med respekt for vores fælles værdier, og selvfølgelig vil vi gerne have en person, som er en god kollega. 

Det er vigtigt, at du kan være fleksibel i forhold til arbejdstid, arbejdsopgaver og aldersgruppe. 

Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor vi er i god udvikling, har respekt for hinanden, og har et godt sarmarbejde både med hinanden og forældrene. Vi har et godt miljø, med plads til at den enkelte kan få ansvar og indflydelse på hverdagen.

Der vil blive indhentet børneattest.

Vi forventer, at afholde samtaler den 26.2. Har du ikke hørt fra os inden udgangen af februar måned, må du påregne, at stillingen er besat til anden side.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her