Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til Skole- og Dagtilbud - Bådgruppen

Bådgruppen er et af tre socialpædagogiske specialskole-tilbud i Skole- og Dagtilbud. Skole- og Dagtilbud er et opgavefællesskab i Center for Dag- og Døgntilbud i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune.

Bådgruppen søger en uddannet pædagog til en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt, dog senest 1. juni 2018.

Bådgruppen er et kombineret skole- og dagbehandlingstilbud til 6 unge mellem 14 og 18 år. Bådgruppen er en forebyggende foranstaltning i forhold til anbringelse.

Målgruppen er unge med personlige og sociale problemer. Unge med massive nederlagsfølelser i forhold til skolesystemet, problemer på hjemmefronten samt ringe voksenkontakt og vanskeligheder med at begå sig med andre.

Bådgruppen tilbyder både fagfaglig undervisning samt praktisk læring, kreative musiske aktiviteter, værkstedsarbejde samt vedligeholdelse af Bådgruppens bygninger og både.

I sommerhalvåret anvender Bådgruppen bl.a. Limfjorden som læringsplatform med sejllads, kajak og fiskeri.

Der er ansat 2 pædagoger og 1,5 lærere i Bådgruppen. Sekretær og ledere er fælles i opgavefællesskabet, som består af Vissegård, Bakkeø og Bådgruppen.

Du skal som pædagog i Bådgruppen:

  • Være med til at tilrettelægge og gennemføre en struktureret hverdag.
  • Være i stand til at udføre understøttende undervisning, kreative aktiviteter, projektarbejde og motion sammen med de unge.
  • Deltage i undervisningen.
  • Kunne skabe kontakt, være respektfuld og indlevende.
  • Være robust med tydelige grænser.
  • Være med til at arbejde med en mentaliserende tilgang til de unge.
  • Kunne arbejde med modstand.
  • Have evner og flair for værkstedsarbejde.
  • Være fleksibel og dynamisk – situationen kan ændre sig meget hurtigt.
  • Være interesseret i at arbejde med at udvikle arbejdsmetoder.
  • Være villig til at reflektere over egen praksis og give konstruktiv kritik.
  • Deltage i supervision og personaletræning.
  • Udføre administrativt arbejde omkring de unge.
  • Være indstillet på, at en del af arbejdstiden er fleksibel og kan indebære aftenarbejde samt ture med overnatning.
  • Have kørekort.
  • Være interesseret i sejllads, gerne have duelighedsbevis eller speedbåds-certifikat.
  • Have godt humør.
Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation PFF.

Der indhentes straffe- og børneattest inden endelig ansættelse.

Ønsker du yderligere oplysninger kan du henvende dig til skoleleder Søren Frost på 25 20 58 95 eller pædagogisk afdelingsleder Jacob Libak Hansen på 21 18 32 27.  

Ansøgningsfrist er mandag den 23. april 2018.

Samtaler forventes afholdt 25. og 26. april 2018.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen 'Send ansøgning' og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag i begrænset omfang.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her