Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til Stensballeskolen

Pædagog til Stensballeskolen

Uddannet pædagog med stærke relationskompetencer og visioner for det pædagogiske arbejde i undervisning og SFO søges - med ansættelse snarest.
 
Du er en pædagog, der vil og kan ”samtænke” børns hverdag herunder fritidsdelen i SFO og SFO2 som et særligt aktiv.
 
Du kommer til at være en del af indskolingen, hvor du indgår i et årgangsteam med lærere og pædagoger samt i SFO.
 
Du skal have interesse og pædagogfaglige kompetencer i forhold til at indgå i fagligt stærke professionelle fællesskaber med fokus på inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn er i god læring og trives. Vi er herunder optaget af at skabe rammer og muligheder for ”den gode fritid” i SFO/SFO2.
Vi er certificeret idræts-SFO og inddrager bevidst bevægelse som et væsentligt led i en god hverdag – med høj grad af trivsel. Desuden har vi gode udearealer omkring skolen, som vi pt. står for at skulle udvikle.
Du må derfor gerne ville og kunne ”noget” med bevægelse og udeliv, men ligeså gerne kan det være ”noget” med musik i eller en helt anden form for legende kreativitet.
 
Stensballeskolen er en stor skole i kontinuerlig god udvikling, med spændende indsatsområder og mange muligheder.

Skolen er 3/4–sporet med pt. 872 elever - heraf gennemsnitlig 345 tilmeldt SFO/SFO2 samt de kommende bhv.kl.børn i maj og juni.

Skolen er beliggende i et område med gode socioøkonomiske betingelser, og børn og forældre møder skolen med positive og meget høje forventninger.

Eksamensbevis og oplysning om tidligere beskæftigelse skal vedlægges ansøgningen.
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.     
 
Ansøgningsfrist:          23. februar 2018 kl. 12.00
 
Arbejdstid:                      32-37 timer ugentlig
 
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder, Inge Jørgensen, Stensballeskolen tlf. 76 29 75 11/15 for nærmere oplysninger. Besøg og individuelle snakke forud for eventuel samtale tages løbende, så vi opfordrer dig til at søge så hurtigt som muligt.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her