”Klog er noget man skal øve sig på ”og vi vil gerne lære børn noget nyt hver dag.
Har du lyst til med din viden om pædagogik og om hvordan børn bedst lærer, at sætte dit præg på den pædagogiske profil/ praksis i et nyere børnehus?
Er du klar til en arbejdsdag i spændende arkitektoniske rammer der giver nye muligheder?
Så er du måske vores nye kollega i det nybyggede Trørød Børnehus 2016- midt i Trørøds grønne omgivelser.
Du skal indgå i et af vores børnehaveteam der består af 2 teams, med 50 børn i hvert team. Vi er opdelt i 3 læringsgrupper i hvert team så du arbejder sammen med en kollega og ca .16 børn i din læringsgruppe.
Din profil Du er optaget af læringsmulighederne i ”De tre læringsrum” - det planlagte, rutinerne og det spontane – og i at understøtte en didaktisk tilgang til det pædagogiske arbejde.
Du har lyst til at arbejde i mindre læringsgrupper og se de fysiske rammer som en ny mulighed. Du er optaget af at følge barnets spor, at alle børn bliver set, hørt og forstået hver dag i relationen til store og små. Du evner planlægning, faglig refleksion, dokumentation og evaluering (aktionslæring).
Derfor skal du vælge os Trørød Børnehus er et stort lærerigt og indbydende sted, hvor samarbejdet mellem børn, forældre og personale er præget af en lyttende tilgang og med spørgsmålet om, vi kan gøre det bedre.
Trørød Børnehus rummer 50 vuggestuebørn og 100 børnehavebørn fordelt på fire teams. Husets fleksible opbygning giver både plads til et læringsmiljø med fælles faciliteter og til mindre grupper med fokus på nærhed og tryghed.
Det pædagogiske arbejde I Trørød børnehus er børnenes trivsel og udvikling i centrum. Det er den voksne der har ansvaret i relationen til barnet og for at skabe læringsrum med nytænkning og eksperimenter i børnehøjde.
Vi har fokus været på at skabe et reflekteret pædagogisk miljø, hvor alle er aktive og gode til at bidrage til videndeling. Den der handler får kompetencen.
Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i kommunens Børne- og Ungepolitik, som vægter børnenes læring, trivsel og sundhed.
Vi er optaget af de nye styrkede læreplaner og hele tiden at definere, udvikle og implementere husets pædagogiske profil og ny forbedret praksis. Lige nu er vi meget optaget af læring 7-17 og de nye faglige fyrtårnes roller.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er på ca.35-37 timer med start snarest muligt.
Hvis du vil vide mere Hvis du vil vide mere om stillingen og vores spændende børnehus, er du velkommen til at ringe til daglig leder Anne-Dorthe Underbjerg på tlf. 20 12 94 40. Du kan også finde oplysninger om os på vores hjemmeside www.Trorodbornehus@rudersdal.dk
Ansøgning Er du blevet nysgerrig på pædagogikken i vores børnehus så send ansøgning, CV og relevante uddannelsespapirer til daglig leder Anne-Dorthe Underbjerg via mail annu@rudersdal.dk senest den 30.01.2021. vi vil afholde samtalerne løbende.
Du søger jobbet ved at klikke på knappen ”SØG STILLINGEN” nedenfor