Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til Ungepensionen i Glamsbjerg (genopslag)

Er du uddannet pædagog, og vil du være med til at gøre en forskel for unge, som har brug for struktur og anerkendende pædagogik? Så er det måske lige dig, vi mangler!

Vi er i gang med at udvikle Ungepensionen i Assens Kommune og styrke indsatsen omkring de unge, der bor på Ungepensionen i Glamsbjerg. Derfor søger Ungeenheden i Assens Kommune en uddannet pædagog til Ungepensionen. Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer pr. uge og med opstart snarest muligt. 
 
Hvem er vi 
Ungepensionen hører organisatorisk til i Ungeenheden, som består af myndighedsområderne for unge fra 15 til 30 år. En del af Ungeenheden er Indsatsdelen, som ud over Ungepensionen rummer SSP, Brahesholm Projektet samt kontaktpersonkorps. 
 
Ungepensionen har til huse i en villa centralt i Glamsbjerg by. Stedet er normeret til 6 unge, primært i alderen 17-18 år, der bor selvstændig i egne lejligheder. Ud over lejlighederne er der fællesfaciliteter for de unge – og huset rummer desuden også SSP og kontaktpersonkorps.  
 
Du skal som pædagog støtte de unge i at orientere sig imod mulighederne i deres tilværelse f.eks. i forbindelse med venskaber, familie og sociale netværk, uddannelse, arbejde og andre tilbud. Dit arbejde består i at guide, motivere, vejlede og fremme de unges selvstændighed, så de gøres klar til at møde voksenlivets udfordringer. 
 
Det er et krav, at de unge, der bor i Ungepensionen, er i gang med arbejde, uddannelse, skole eller er i et afklarende forløb. 
 
Du vil, sammen med din kollega, dække bemandingen alle ugens hverdage, og derudover vil der skulle påregnes weekendvagter. Arbejdstiden tilrettelægges efter hvilket behov, der er. 
 
Om jobbet 
De ansatte i Ungepensionen har et tæt samarbejde med den unge og socialrådgiveren omkring handleplaner. Der arbejdes efter de mål, som sættes meget præcist i handleplanen, og heri defineres også opgavens omfang.
 
Du kommer til at arbejde i et tæt fagligt fællesskab med kollegaer fra egen og andre faggrupper, hvorfor det er nødvendigt at være samarbejdsorienteret. 
 
Du vil indgå i et team, hvor fokus er at: 
  • sikre den unges udvikling og trivsel 
  • sikre forbedret tværfagligt/tværsektorielt samarbejde omkring den unge med behov for støtte 
  • skabe gode relationer til den unge for at understøtte samarbejdet 
  • gøre den unge klar til de udfordringer, den unge vil møde i overgangen til voksentilværelsen 
  • være medskabende til at understøtte den unges hverdag. 
Hvem er du 
Vi søger en kollega, der brænder for at arbejde med unge, som har forskellige udfordringer og kommer med hver deres bagage. 
 
Vi forventer, at du: 
  • har praktisk erfaring med lignende målgrupper 
  • har anerkendende pædagogiske kompetencer, som du forstår at bringe i spil i forhold til de unge, men også i forhold til kollegial sparring og videndeling 
  • er en teamplayer, der indgår i samspil med de unge, vores samarbejdspartnere og naturligvis dine kollegaer 
  • har en robusthed, da hverdagen hurtigt kan ændre sig 
  • kan arbejde fleksibelt og selv være med til at tilrettelægge arbejdstidens placering ud fra det aktuelle behov.  
Selvstændighed i opgaveløsningen er en nødvendighed, ligesom stærke kommunikations- og samarbejdsevner og en solid faglighed er en forudsætning for at kunne samarbejde med målgruppen og indgå i et bredt tværkommunalt samarbejde. 
 
Løn og ansættelsesvilkår 
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted. Straffeattesten skal du selv hente digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.      
 
Vil du vide mere 
Hvis du vil vide mere om stillingens indhold, er du meget velkommen til at kontakte leder af Ungepensionen Jesper Jensen på tlf. 24 86 20 01 eller administrativ medarbejder Heidi Wenzaler på tlf. 29 24 68 42.
 
Samtaler forventes afholdt mandag i uge 9, 2018.
 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 19. februar 2018.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her