Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til Universet - et dagtilbud hvor faglighed og kvalitet er i top

Vil du være med til at skabe en hverdag med høj faglighed, godt arbejdsmiljø og fokus på børnenes udvikling? Så er dette job lige noget for dig.
 
Du bliver en del af et professionelt arbejdsfællesskab, og sammen med gode kolleger arbejder du fagligt og målrettet med at styrke børnenes udvikling og gøre en forskel i det nære pædagogiske arbejde.
 
I Universet er der ansat 15 pædagoger og 2 medhjælpere. Det understøtter husets høje faglige praksis.
 
Du bliver en del af en hverdag, hvor der ydes en stor faglig indsats. Vi skaber sammen en dagligdag, hvor vi lykkes med rigtig meget. Børn og forældre mærker resultaterne af vores faglige arbejde, og det ses også i pædagogiske tilsyn, hvor Universet ligger blandt kommunens højest scorende institutioner.
 
Du bliver en del af en pædagogisk praksis med fokus på at udvikle det hele menneske. Det er ikke kun kroppen, der vokser, det er også hjertet og hjernen. Sammen og hver for sig sætter vi hver dag rammen for, at alle børn føler sig betydningsfulde både i fællesskabet og som individ.
 
Du bliver en del af et sundt fagligt fællesskab. Du får engagerede, fagligt skarpe og hjælpsomme kolleger, som samarbejder og griner sammen. Vores gode humør og professionelle fællesskab smitter af på børn og voksne og gør Universet til en god arbejdsplads.
 
Vi arbejder i teamstruktur og har et veludviklet samarbejde. Vores samarbejde går også på tværs af teams med egne primære børn.
 
Universet rummer et bredt kulturelt børneliv og en dejlig mangfoldig børnegruppe. Sprogudvikling er en vigtig pædagogisk opgave, som vi naturligt tænker ind i dagligdagens samvær. Vi arbejder med det danske sprog og sætter tydelige ord på de ting barnet ser, føler, smager, lugter og så videre.
 
Vi tager godt imod dig og i din opstart får du tilknyttet en mentor, som du løbende kan vende stort og småt med og drøfte både nysgerrige og undrende spørgsmål.
 
Vi søger dig, der bringer dig selv og dine kompetencer i spil

  • Du er uddannet pædagog – og har kendskab til Smitte-modellen og Aktionslæring
  • Du er nysgerrig på at forstå børnenes opfattelse af verden
  • Du er opmærksom på børns initiativer og giver plads til, at de kan udfolde sig forskelligt
  • Du skaber struktur og rammer, som gør det trygt og rart at være barn og voksen
  • Du er fagligt stærk og refleksiv og nysgerrig på udvikling
  • Du reflekterer over egen og andres praksis og deler gerne tanker med kollegerne
  • Kendskab til sprogtrappen/sprogvurdere og kan anvende Rambøll Dialog
     
Vi tager godt imod dig og som nyansat inviteres du til onboarding forløb sammen med øvrige nyansatte indenfor vores dagtilbud. Her skaber du gode relationer på tværs og får indsigt i bl.a. den fælles udviklingsrejse for dagtilbudsområdet i Høje-Taastrup Kommune. Se mere om vores onboardingforløb her.

Børnehuset Universet er en integreret daginstitution for børn i alderen 0-6 år. Vi er fordelt i et vuggestuehus og et børnehavehus, men fungerer som ét hus og med fælles ansvar for alle børn.
 
Universet ligger i skøn naturskønne områder i Hedehusene og med en række alsidige legepladser og motorikbaner i området samt tæt på offentlig transport.
 
Yderligere oplysninger
Jobbet er fast og med 37 timer/ugen. Ansættelse er i vuggestuen pr. 1. marts 2021 eller hurtigst muligt.
 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfristen er d. 17. januar 2021
i din ansøgning må du meget gerne sætte fokus på din motivation for at søge jobbet.
 
Vi holdersamtaler løbende efter den 5. januar 2021

Har du spørgsmål til jobbet, dagligdagen eller noget helt tredje, så ring endelig. Kontakt pædagogisk leder i Universet Susanne Henriksen på tlf. 22 84 26 54.
 
Du kan læse mere om pædagogik, læring og udvikling på kommunens hjemmeside, hvor du også finder stillingsprofilen for pædagoger
 
Vi ser frem til at høre fra dig.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.