Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til vikariat 34 timer

CABAS på Nygårds Aktivitets-og Samværstilbud søger pædagog

Vi søger 1 pædagog til et vikariat på ugentligt 34 timer fra den 1. december 2020 til den 30. juni 2021.
Stillingen er på vores Aktivitets-og Samværstilbud på CABAS, beliggende på Nygård, Hellebækvej 61, 3000 Helsingør

Vi søger en person der:

  • Har en pædagogisk uddannelse og pædagogisk erfaring
  • Er klar på at arbejdet foregår både udendørs og indendørs
  • Er aktiv og gerne interesserer sig for idræt- motion og kultur og kan omsætte denne viden i forhold til mennesker med udviklingshandicap
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket ved mange bolde i luften
  • Har kompetencer inden for det kreative område og gerne lidt musisk
  • Kan formidle med energi og engagement og dermed motivere personer omkring dig
  • Kan formidle på en sikker og velfunderet skriftlig og mundtlig baggrund
  • Kan opdele en pædagogisk proces i delelementer, som muliggør formidling til, og inddragelse af borgere, i forhold til deres formåen
  • Er rolig, nærværende og tålmodig
  • Kan se faglige udfordringer og muligheden for udvikling i de små ting
  • Yde hjælp til basale behov (toiletbesøg og hjælp til at spise)
  • Har kendskab til Tegn Til Tale, neuropædagogik og systemisk og narrativ tilgang, eller parathed til at lære det
  • Kan anvende IT på mindst brugerniveau
  • Har kørekort

Om os:
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med skiftende og forskelligartede opgaver i en organisation, som er kendetegnet ved menneskelig mangfoldighed og hvor vi lægger vægt på en uformel omgangstone og samarbejde på tværs af fagligheder. CABAS rummer en række tilbud inden for beskyttet beskæftigelse (§103), Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU Lov 564), Afklaringsforløb (LAB §32) samt Aktivitets og samværstilbud (§104).
Aktivitets-og Samværstilbuddet er under Servicelovens §104.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst. Der vil blive indhentet straffeattest for ansøger der påtænkes ansat og denne indgår i den afsluttende vurdering af en evt. ansættelse. Du bliver ansat på CABAS med tilknytning til Nygård i Helsingør.

Kontakt og ansøgning:
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til funktionsleder og stedfortræder Eija Japsen telefonnummer 49284801. Du kan finde mere information om CABAS på www.cabas.dk
Ansøgningsfrist den 22. november 2020. Vi forventer at afholde ansættelses samtaler 24. november 2020.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.