Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til Vinkelager Børnehus i Vanløse

Genopslag.
 
Brænder du for arbejdet med børnehavebørn og ser det særligt motiverende i børnegruppen 3-5 år?
 
Vi søger en engageret, anerkendende og fagligt stærk pædagog til vores børnehaveafdeling. Stillingen er på 34-36 timer om ugen efter nærmere aftale og ønskes besat fra den 1. marts 2018 eller snarest derefter.  
 
Om Vinkelager Børnehus
Vinkelager Børnehus er en dejlig, lille, integreret daginstitution med 68 børn i alderen 0-6 år. Børnehaven er normeret til 36 børn, hvor to stuer huser de yngste børn og en stue de ældste børn.  
 
Vi brænder for at skabe trygge, tydelige og inspirerende rammer, hvor børnene bliver mødt og respekteret samt støttet i at udvikle og udfordre sig i et nærværende og positivt miljø.  
 
Kendetegnende for Vinkelager Børnehus’ børnehave er, at 
  • vi vægter faglighed, nærvær, stabilitet og engagement på arbejdspladsen meget højt  
  • vores pædagogiske grundlag er anerkendende og inspireret af Marte Meo-metoden, som du skal være villig til at sætte dig ind i, blandt andet på møder med resten af personalet  
  • vores institution er relativt lille, så vi bruger udearealerne i nærområdet meget
Udfordringer i jobbet  
Stillingen er på en stue med ca. 12 af de yngste børnehavebørn på 3-5 år. Hverdagen er præget af målrettede, pædagogiske aktiviteter og selvfølgelig de dagligdags rutiner, hvilke vi går meget op i at håndtere som de pædagogiske aktiviteter, de er.  
 
Du skal være bekendt med de pædagogiske læreplanstemaer og have mod på at arbejde struktureret med disse i den daglige pædagogiske praksis via SMTTE-modeller.  
 
Vi arbejder ud fra 'barnet i centrum' i alle forhold. Vores arbejde bygger på databaseret viden om børnegruppen. Arbejdet tilrettelægges af styregrupper, som består af medarbejdere fra begge afdelinger samt den pædagogiske leder. Alle forventes at give følgeskab til styregruppens planlægning og målsætning. Du skal have lyst til at arbejde i denne struktur med en relativt fast ramme for det pædagogiske arbejde. Du kan se den pædagogiske tilsynsrapport samt vores årshjul for 1. halvdel af 2018 på www.vinkelager.kk.dk under Nyheder.  
 
Selvom stillingen er placeret i en gruppe med de yngste børnehavebørn, skal du have lyst til og mod på at arbejde med alle Vinkelager Børnehus’ dejlige børn. Vi ser det pædagogiske arbejde som en fælles opgave, så du skal også have lyst til kontakt med vuggestuebørnene.  
 
Vi søger en pædagog, som  
  • brænder for arbejdet med børnehavebørn og ser det særligt motiverende i børnegruppen 3-5 år  
  • har et positivt menneskesyn og en ligeværdig indgangsvinkel i sit samarbejde samt er indstillet på at udvikle sig fagligt og personligt  
  • kan sige til og fra og har en moden indstilling til at gå på arbejde  
  • er god til at skabe indlevende og respektfulde relationer til børn og voksne  
  • har et godt overblik, kan samarbejde, strukturere og organisere eget arbejde  
  • kan bidrage til den pædagogiske udvikling i Vinkelager Børnehus med udgangspunkt i vores pædagogiske ramme og Københavns Kommunes pejlemærker for pædagogisk kvalitet  
  • har humor, empati og gode evner for at kommunikere og reflektere over den pædagogiske praksis  
  • er loyal og imødekommende i sit samarbejde med forældre, kolleger, institutionens leder og klyngens ledelsesteam  
  • kan arbejde i tidsrummet kl. 6.45-17.00 og deltage i ca. 10-12 årlige personalemøder om aftenen  
Vi modtager gerne ansøgninger fra nyuddannede pædagoger, der har pædagogisk erfaring fra praksis og har etableret sin rolle som pædagog.  
 
Hvad kan vi tilbyde dig?  
Vinkelager Børnehus er en meget søgt institution med et godt ry, som vi værner om, og du vil få kollegaer, som vægter kvaliteten af det pædagogiske arbejde meget højt. Vi er gode kollegaer, som samles om at have kerneopgaven og barnet i centrum. Vi har det rart sammen, og det er en forventning til alle ansatte, at man omgås hinanden i en professionel og behagelig tone.  
 
Vi er en arbejdsplads, hvor vi alle arbejder hen imod samme mål – ledelse som medarbejdere. Vi er sammen om at skabe den bedste kvalitet for vores børn og forældre.  
 
Du bliver ansat i Brønshøj/Vanløse Klynge F, som består af otte kommunale daginstitutioner og er normeret til 727 børn i alderen 0-6 år. Vi tror på, at et stærkt fagligt og socialt arbejdsfællesskab skaber de bedste resultater, og vi opfordrer alle i klyngen til at søge medindflydelse og medansvar.  
 
Vi holder en årlig pædagogisk dage i hver institution, og der er mulighed for individuel kompetenceudvikling med afsæt i klyngens uddannelsespolitik.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune og principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt straffe- og børneattest.  
 
Ønsker du mere information?  
Kontakt pædagogisk leder Maria Prüsse på 2045 6547 mellem kl. 8.00-17.00, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at besøge institutionen. Du kan også læse mere om Vinkelager Børnehus på www.vinkelager.kk.dk
 
Vi glæder os til at høre fra dig.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest tirsdag den 13. februar 2018
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 8 og 9.
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her