Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til vuggestue i Trip Trap Træsko

Pædagog til fast stilling på 32 timer i vores vuggestue

Om jobbet
Den integrerede institution Trip Trap Træsko søger 2 erfarne pædagoger til vores vuggestue. Vi søger pædagog, der arbejder inkluderende og mentaliserende i den pædagogiske praksis og som har lyst til at blive en vigtig medspiller i det nuværende team som består af 4 faste medarbejdere på grupperne.

Er du en fagligt, velfunderet pædagog, som brænder for at gøre en forskel og bidrage til at skabe nærvær og et udviklende læringsmiljø, så er stillingen måske noget for dig. Vores kommende pædagoger skal have lyst til at fortsætte i de spor, der er lagt ud samt bidrage yderligere til en inspirerende pædagogisk praksis, hvor omdrejningspunktet er børnenes læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Som pædagog vil du indgå i et tæt teamsamarbejde med dine nærmeste kollegaer. Ligeledes vil du blive en del af samarbejdet i hele institutionen, hvor der jævnligt er behov for, at personalet kan arbejde på tværs af grupper.

Vi forventer af dig
• At du er uddannet pædagog
• At du har vuggestueerfaring og kan sikre den altafgørende trivsel for vores yngste børn gennem en inkluderende, nærværende, rolig og individuel tilgang.
• Du er optaget af at skabe udviklende læringsfællesskaber for de små børn.
• Du forstår vigtigheden af at sikre de første og afgørende overgange for det enkelte barn.
• Du har erfaring med læreplaner, børns udviklingstrin og understøttende tiltag.
• Du har erfaring med IT og digitale medier.
• Du ønsker at være en vigtig medspiller i et kompetent og erfarent team og ønsker en længerevarende ansættelse.
• Din samarbejdsform bygger på åbenhed, humor og direkte dialog.
• Du er engageret, tager ansvar og er tillidsvækkende overfor både børn, forældre og kollegaer.
• Du er robust, idérig og gerne kreativ.
• Du holder dig ajour med nye pædagogiske tiltag og inspirerer gerne hermed.
• Det er en stor fordel, hvis du har kompetencer inden for musik, sang og rytmik.
• Det er en fordel, hvis du har kendskab til ICDP, Marte Meo og forskellige kulturer.

Vi kan tilbyde dig
• En arbejdsplads med arbejdsglæde og kerneopgaven er i fokus.
• Et højt fagligt niveau med læreplaner, pædagogiske værktøjer, traditioner og værdier.
• En institution hvor trivsel og anerkendende dialog er et must for både børn, forældre og medarbejdere.
• En dynamisk og velfungerende personalegruppe med 60 medarbejdere, som udviser høj grad af faglighed, ansvarlighed og engagement.
• En personalegruppe, der ser muligheder i forandringer og udfordringer, og som gerne prøver nye veje med udvikling til følge.
• En engageret forældrebestyrelse og en forældregruppe, der støtter op om insti-tutionen og vores arrangementer.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn.

Om os
Trip Trap Træsko er en velfungerende integreret daginstitution med pt. 200 børn i alderen 0-6 år.
Trip Trap Træsko har 3 huse der ligger fysisk adskilt – de to huse er beliggende på Nørremarken og det sidste hus i Vejle midtby. Vi har 2 mingrupper, der er tilbud til børn med særlige behov.
Vi er særligt optaget af at tilbyde indbydende og struktureret læringsmiljøer, som fordre børnenes læring, trivsel og dannelse. Vores pædagogiske praksis udspringer af vores kerneopgave og læreplaner, som er vigtige redskab for os. I Trip Trap Træsko væg-ter vi at tilbyde børnene nærværende, imødekommende og anerkendende voksne.

Flere oplysninger
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre mere om, hvorfor netop du skal være vores nye pædagog. Vi afholder samtaler mandag den 30. marts 2020.
Du er meget velkommen til at kontakte institutionsleder Susanne Raffnsøe Dall på mobil: 21 81 03 62 eller på mail: surda@vejle.dk hvis du har spørgsmål til jobbet.
 
Du kan læse mere om os på http://www.triptraptraesko.vejle.dk.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er torsdag 17. september 2020 og vi afholder samtaler mandag 21. september og tirsdag den 22. september 2020.

Børne- og straffeattest
Vi indhenter børne- og offentlig straffeattest. 

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.