Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til Vuggestue Mælkebøtten

Er du pædagog med masser af faglige og personlige ambitioner, og brænder du for at arbejde med børn i 0-6 års alderen i Lolland Kommunes dagtilbud? Så læs mere her.

Børne- og Undervisningsministeriet har afsat 759,7 mio. til at styrke arbejdet med tidlig indsats – midlerne er fordelt mellem 61 kommuner i landet og 6 af Lolland Kommunes dagtilbud, har fået del i midlerne.
Puljens formål er at yde støtte til at styrke kvaliteten i daginstitutionernes indsats for sårbare og udsatte børn i de første 1.000 dage.
Lolland Kommunes dagtilbud, Område Nakskov,  søger derfor en pædagog til den integrerede institution Mælkebøtten, Ringvejen 1 4900 Nakskov.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, med primær base i vuggestuen. Stillingen tilbydes som fastansættelse, og er til besættelse fra d. 1. april 2020.

Du kan her læse mere om Mælkebøtten som institution, samt vuggestuen, der består af to grupper her
 
I institutionerne skal der arbejdes systematisk med at øge chanceligheden for børn i udsatte positioner. Helt konkret skal projekte:

  1. Skabe mulighed for flere nærværende interaktioner mellem børn og voksne.
  2. Understøtte et systematisk arbejde, så børn deltager i flere situationer med vedvarende fælles tænkning, hvor pædagogen gennem legende læring understøtter og udvider barnets deltagelsesmuligheder og potentialer.
  3. Understøtte at der arbejdes med børn i mindre børnegrupper.

Der er følgende overordnede forventninger til ansøger:
  • Faglig viden om børns udvikling som bringes i spil sammen med børn og kollegaer.
  • Kan argumentere fagligt for pædagogisk praksis – både mundtligt og skriftligt.
  • Kan sætte egen praksis i fokus for refleksion og justere egen praksis på baggrund af refleksion.
  • Er indstillet på at indgå i forsknings- og udviklings arbejde både via nationale og lokale projekter.
  • Er indstillet på at indgå i aktionslæringsforløb og læringseksperimenter i praksis.
  • Kan anvende digitale værktøjer i forskellige opgaveløsninger.
  • Barnets sproglige kompetencer sættes i fokus.

Vi tilbyder:
  • En institution med 5 børnehavegrupper, 2 vuggestuegrupper samt 20 ansatte. Herudover er der tilknyttet 8 dagplejere.
  • En institution, der er certificeret Sangglad-institution, hvor sangen understøtter og er en vigtig del af vores pædagogiske praksis.
  • En pædagogisk praksis, der tager afsæt i ICDP, metodisk anerkendende samspil. Hertil arbejder vi med sansemotorik samt forskellige massageteknikker.
  • En institution der pt. stiller skarpt på Udeliv og Science, j.f  De Nye Styrkede Læreplaner.
  • Medarbejdere med høj faglighed, refleksion over praksis, engagement og mulighed for sparring.
  • En institution med lyst til læring og udvikling.
  • En kollegagruppe med et godt sammenhold, masser af humor og plads til forskellighed.
     
Ansøgningsproces
Ansøgningsfrist 16. februar. Samtaler forventes at blive afholdt i uge 9.

Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger om stillingen i Mælkebøtten, samt evt. aftale om besøg i institutionen, er du velkommen til at kontakte leder Marianne Hansen på tlf. 20 20 24 39.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
 
Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet børne- samt straffeattest på den person vi ønsker at ansætte i stillingen.
 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
 

 


 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.