Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til vuggestuegruppe

Integreret institution i Greve søger to pædagoger med lyst til at arbejde med musik. Stillingerne er på 35/37 timer.

Greve kommune

Hundige musikbørnehus – Sanglærkerne (til dagligt Sanglærkerne) er en større institution i det nordlige Greve som huserer på to matrikler. Vi er beliggende tæt ved stranden, hvorfor der er rig mulighed for at benytte denne samt de øvrige tilbud området byder på.

Vuggestueafdelingen har fra september 2017 været en del af pilotprojekt med henblik på en certificering, der gjorde os til en af landets første sang- og musikvuggestue. I januar blev vi udvidet med vores børnehaveafdeling, der fra start af også blev en del af ”Sanggladprojektet”. Derfor vil det også være en klar fordel, hvis du har erfaring med og/eller arbejdet med musikpædagogik. Dette er dog ikke en forudsætning. Vi tror på, at musik og sang kan understøtte barnets alsidige personlighedsudvikling, og vi håber, at vi gennem vores udvikling som institution, oplever at det er endnu mere læringsparate, sociale og kognitivt stærke børn, som vi sender videre i livet.

Vi søger pr. 1. marts eller snarest derefter to uddannede pædagoger på henholdsvis 35 og 37 t/u.

Vi tilbyder:

  • En personalegruppe fyldt med godt humør og virkelyst.
  • Et attraktivt nærmiljø med mange spændende udflugtsmuligheder.
  • Muligheden for at være med til at sætte retning på Sanglærkernes udvikling.
  • Mulighed for at forme din egen hverdag.
  • Muligheden for at udvide din musikalske horisont.
  • Fagligt kompetente kollegaer.
Du har/er:

  • Fagligt reflekterende og forstår at argumentere.
  • Lyst til at være med i ”Sangglad”, og er klar til at bidrage til udviklingen.
  • Fleksibel, omstillingsparat og stabil.
  • Mod og lyst til at synge, spille og bruge dig selv i musik og sang.
Hvis ovenstående skulle have vakt din interesse så send os en ansøgning via linket. Fristen er søndag d. 14. februar, kl. 10.

Har du nogen spørgsmål, kan du kontakte pædagogisk leder Anders Jerger på 20804854 el. adj@greve.dk.

Løn og ansættelse sker på gældende overenskomstvilkår.

Vi skal gøre opmærksom på, at der ved ansættelsen vil blive indhentet straffe- og børneattest

Vi glæder os til at høre fra dig.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.