Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til Vuggestuen Blikfang

Klynge IBA søger en pædagog, 37 timer ugentligt, til vuggestuen i Blikfang, med start den 1. marts 2018.  
 
Blikfang er en del af Klynge IBA på Christianshavn som består af Børnehuset på Holmen, Børnebastionen, Krudthuset, Smørklatten og Fritidsinstitutionen på Christianshavn.
 
Blikfang er en integreret institution med en normering på 44 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn. Vi ligger i nogle lyse lokaler med en dejlig legeplads samt med metro og bus tæt på.  
 
Efter 1. august 2016 er alle medarbejdere ansat i klyngen, med funktion i enheden.  
 
Kerneopgaven i klynge IBA er at skabe rammer og mulighed for at alle børn trives, lærer og udvikler sig i et trygt og udfordrende miljø med høj faglig kvalitet.  
 
Som personalegruppe i IBA er vi interesserede i, at du er med til løbende at udvikle en høj pædagogisk faglighed, som bl.a. betyder nærværende voksne, der ud fra den aktuelle børnegruppe tilrettelægger rammerne for en god hverdag med mulighed for fordybelse, udforskning, leg og læring uden for mange afbrydelser for børnene.
 
Vi anerkender børnenes forskelligheder og ser det som en styrke for fællesskabet. Vi arbejder med pædagogisk planlægning og har altid børneperspektivet for øje.   
 
I 2018 har vi fokus på rum og indretning og arbejder på flere planer med at nytænke læringsmiljø og legezoner.  
 
Vi forventer, at du udøver det gode samarbejde både med forældre og kolleger, som en del af at skabe de bedste rammer for børnene.
 
Derudover søger vi en pædagog, der
  • er smilende og imødekommende  
  • trives med en krævende og travl hverdag og bevarer overblikket
  • udviser en positiv indstilling overfor opgaven
  • er respektfuld og reflekterende overfor såvel egen som enhedens praksis
  • er fleksibel, mødestabil og har en høj arbejdsmoral
  • er god til at kommunikere i skrift og tale
  • anvender en positiv og konstruktiv kommunikationsform
  • er loyal overfor klyngens ledelsesteam
Vi ser gerne at du har erfaring med målgruppen, og at du er fagligt velfunderet, at du tager initiativ og kan arbejde selvstændigt samtidig med at du undrer dig og reflekterer over praksis sammen med dine kollegaer. Vi ser også gerne, at du har særlig interesse for natur og/eller musik, samt at du har kendskab til rummets betydning for den pædagogiske praksis.  
 
Til gengæld får du
  • Engagerede kollegaer  
  • Faglig sparring  
  • Mulighed for udvikling af praksis  
  • En afslappet og uformel omgangsform  
  • Forældre, som bakker op om det pædagogiske arbejde  
Yderligere oplysninger 
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Mette Mechlaoui på 2154 4325. 
 
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest fredag den 9. februar 2018 
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 8.
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her