Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog til vuggestuen i Damperen på Vesterbro - barselsvikariat

Er du en uddannet pædagog, og brænder du for børnenes udvikling, læring og trivsel? 
 
Da en af vores af vores dygtige medarbejdere er i lykkelige omstændigheder, søger vi en faglig kompetent og engageret pædagog til et barselsvikariat på 37 timer om ugen til vores vuggestue med start den 22. maj 2018 eller snarest derefter.  
 
Lidt om os
I Damperen lægger vi vægt på, at situationer og aktiviteter i hverdagen forstås ud fra barnets perspektiv såvel som ud fra det samspil og den sammenhæng, barnet befinder sig i. Vi arbejder løbende med at udvikle og justere vores pædagogiske praksis med henblik på at sikre børnenes mulighed for at deltage i fællesskabet på forskellige måder.
 
Fællesskabet skal tage hensyn til den enkeltes behov på måder, hvor de enkelte børns særpræg bidrager til et rigere fællesskab og til en større forståelse børnene imellem. Det kræver imødekommenhed og accept af hinandens behov og forskellighed – og det kræver, at børn både anerkendes for det de er, og for det de kan.  
 
Damperen er en integreret 0-6 års institution beliggende på to matrikler på Vesterbro, der består af pt. ca. 180 børn fordelt på syv vuggestuegrupper og seks børnehavegrupper med en ressourcestærk forældregruppe.   
 
Vuggestuen er fordelt på tre etager med et fokus på arbejdsfællesskabet og et tæt samarbejde. Vuggestuegrupperne består af 12 børn og tre voksne – to pædagoger og en medhjælper. Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet kl. 7-17.   
 
Du kan forvente  
  • en engageret medarbejdergruppe, der har indflydelse på dagligdagen  
  • en medarbejdergruppe med forskellige kompetencer, aldersfordeling og erfaring  
  • en pædagogik med fokus på at styrke det enkelte barns selvværd, selvtillid, selvstændighed og selvhjulpenhed  
  • et anerkendende arbejde i forhold til børn, forældre og kolleger  
  • en værdsættelse af det gode kollegiale forhold og humor  
Vi forventer, at du
  • er fagligt kompetent og kan arbejde systematisk med læreplaner og pejlemærker  
  • har erfaring med og kan formulere dig skriftligt ift. pædagogisk dokumentation  
  • kommunikerer anerkendende i mødet med både børn, kolleger og forældre  
  • har et åbent og positivt livssyn, er nysgerrig på, hvad der sker i relationen og kan skabe sjove, spændende og udviklende læringsrum  
  • har overblik, er selvstændig, initiativrig og ansvarlig  
  • er en nærværende og engageret pædagog, der kan mærke børnenes behov, og som prioriterer den daglige kontakt med både børn, forældre og kolleger  
  • er en kollega, der drives af det faglige arbejde, og som byder ind med egne ideer og observationer  
  • kan agere og handle i en travl hverdag efter den planlægning, vi sammen har valgt  
  • vægter samarbejdet med dine kolleger højt og kan se vigtigheden af at bidrage til fællesskabet  
Vi glæder os meget til at byde vores nye kollega velkommen!  
 
Spørgsmål?
Har du spørgsmål angående stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Didde Jensen på 2012 3026. 
 
Søg stillingen via nedenstående link senest tirsdag den 24. april 2018
Samtalerne forventes afholdt i uge 17.  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her