Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagoger eller Ergoterapeuter til Postens Vej


Vil du gerne være en del af et udviklingsorienteret døgntilbud med en høj faglig kvalitet? Har du ambitioner om at arbejde med voksne med nedsat psykisk- og fysisk funktionsevne? Har du lyst til at bruge dine pædagogiske kompetencer til at sikre borgernes trivsel? Hvis ja, så er du måske vores nye kollega.  
 

Om jobbet

  • Postens Vej 1 søger 2 pædagoger/ergoterapeuter
  • Postens Vej 101 søger 1 pædagog/ergoterapeut
Alle stillinger er på 32 timer og med tiltrædelse 1. maj 2021 eller efter aftale.

Med din pædagogiske indsats og faglighed skal du være medvirkende til, at give borgerne et struktureret og selvstændigt liv i samarbejde med aktivitetstilbuddet samt pårørende. Vi arbejder primært med afsæt i neuropædagogik, KRAP, sanseintegration og Low Arousal.

På Postens Vej 1 bor der 20 borgere og på Postens Vej 101 bor der 20 borgere.
I begge huse har borgerne psykiske og fysiske funktionsnedsættelser og behov for støtte og hjælp til de fleste daglige gøremål.
Borgerdynamikken på Postens Vej er af en sådan art, at der til tider opstår udfordrende adfærd.
Det må forventes at kandidaterne til stillingerne har kompetencer til at arbejde ind i dette felt.
Når der skal løses komplekse opgaver er der mulighed for inddragelse fra VISO og Læringscenter Brejning.
 

Vi forventer af dig

  • At du er uddannet pædagog eller ergoterapeut og har lyst til at arbejde med borgere, som har helt særlige behov.
  • At du kan arbejde struktureret samt implementere og videreudvikle visuelle støttesystemer.
  • At du tænker helhedsorienteret omkring borgeren og kan indgå i et professionelt samarbejde, både internt og eksternt.
  • At du kan være igangsættende, men i høj grad også at kunne få fulgt op og afsluttet.
  • At du er kompetent i skriftlig dokumentation og har erfaring i at arbejde med opfølgning, udvikling og evaluering af borgernes indsatsmål/delmål.
 

Organisationen Bofællesskabet Postensvej

Postens vej Bofællesskab består af 5 huse og et Aktivitets- og Læringstilbud, som alle har en høj kvalitet i tilbuddene.
Vi har en anerkendende og positiv indstilling til den enkelte borger og hinanden, og arbejder ud fra tanken om, at alle borgere kan udvikle sig via tilpas støtte og guidning.
Samtidig har vi stor fokus på etik i det daglige arbejde, og en tydelig defineret kerneopgave, hvor fokus er, at den enkelte borger er ”Herre i eget Hus- og har et liv i læring”, hvor selvbestemmelse spiller en vigtig rolle.
 

Flere oplysninger

Kontakt Jette Sparvath, Jehsp@vejle.dk, tlf. 20 34 70 99 (Postens Vej 1) eller Elsebeth Petersen, Elsep@vejle.dk, tlf. 24 88 51 13 (Postens Vej 101).

Du kan læse mere om os på hjemmesiden, hvor du også kan se en præsentationsfilm om Postens Vej.


Ansøgningsfrist
21.3.2021
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Du skal forvente at blive præsenteret for en kort case i forbindelse med samtalen.
 

Straffeattest

Vi indhenter offentlig straffeattest.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.