Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagoger med erfaring inden for specialpædagogik til barselsvikariater i det særlige dagtilbud Guldregn

Da flere af vores dygtige pædagoger går på barsel søger vi barselsvikarer med blik for udvikling, læring og omsorg af alle børn pr. 1. august 2020 eller snarest derefter. Stillingerne er på 30-37 timer ugentligt.

Om Guldregn
Guldregn er et Særligt Dagtilbud normeret til 30 børn. Børnene har varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.
En del af børnene har også en diagnose indenfor autismespekteret (ASF).
Børnene er i alderen fra 0-6 år.

Guldregn er opdelt i fem stuer, fordelt med seks børn på hver stue.
Vores personalegruppe består af pædagoger, medhjælpere, fysio- og ergoterapeuter og en kok.
Vi arbejder med anerkendende pædagogik, det gode børneliv og kravsætter ud fra børnenes nærmeste udviklingszone. Vi tilbyder kollegial sparring, så vi sikrer en høj faglighed for børnene.

Vi er beliggende på Lykkebovej i Valby.

Om Specialklyngen
Guldregn er en del af Specialklyngen i Københavns Kommune. Specialklyngen består af seks Særlige Dagtilbud for børn i alderen 0-6 år.
Alle børn i Specialklyngen har varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.
Institutionerne er placeret rundt om i Københavns Kommune.

Udfordringer i jobbet
Vi søger pædagoger, som kommer med gåpåmod, faglige ambitioner og gerne erfaring indenfor autismespekteret. Du er robust og kan tackle de udfordringer, hverdagen byder på. Det betyder bl.a., at du skal kunne skrive statusrapporter, lægge handleplaner og tage hånd om særligt sårbare børn og bidrage til det gode samarbejde med forældre.
Vi har i Guldregn et højt fagligt niveau, som vi hele tiden udvikler. Ligesom vi har fokus på et stærkt arbejdsfællesskab.

Du vil komme til at arbejde med

  • low arousal
  • boardmaker og struktur
  • TEACCH-inspireret pædagogik
  • Københavns Kommunes pejlemærker
  • pædagogiske udviklingsplaner og specielpædagogik
  • fokus på barnets kommunikative udvikling
  • daglige aktivitetsskemaer
  • udeliv, kreative og motoriske udfoldelser
  • et godt og tillidsfuldt forældresamarbejde
  • en mangfoldig børnegruppe, hvor du kan gøre en forskel i børnenes liv, og hvor du motiveres af det sjove og spændende i dagligdagen

Stillingerne er med fast stuetilknytning. Vi arbejder som ét samlet hus, og du skal være indstillet på at hjælpe på alle stuer.

Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer, at du:

  • fremstår tydelig og robust og evner at hjælpe børnene med at finde den ro, de ofte kan mangle
  • er pædagogisk reflekterende og kan formulere dig skriftligt og mundtligt på dansk, da vi laver mange skriftlige opgaver
  • vil arbejde med børnenes motoriske og kommunikative udvikling som et pædagogisk redskab
  • kan rumme børnenes reaktioner på sårbare familierelationer
  • er fleksibel i forhold til fællesskabet og skemaet i hverdagen
  • vil være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi skaber en udviklende og god arbejdsdag for alle
  • er loyal og imødekommende i dit samarbejde med forældre, kolleger og klyngens ledelsesteam
  • kan arbejde i tidsrummet kl. 7.00-16.30
  • kan deltage i aftenmøder og udviklingsdage

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi kan tilbyde en arbejdsplads, der har fokus på:

  • fælles faglig læring og udvikling
  • et hus i konstant faglig udvikling
  • at arbejde med fokus på arbejdsfællesskabet, hvor vi sammen bidrager til, at Guldregn er en god arbejdsplads
  • tydelig ledelse og kommunikation, så vi kender hinandens forventninger, ønsker og ambitioner

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ved eventuel ansættelse indhentes straffe- og børneattester, og det er en forudsætning, at det er muligt at indhente referencer, hvis vi skal tilbyde dig stillingen i Guldregn.

Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Annette Dreier på 3061 7306, hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen.

Besøg også Guldregns hjemmeside: www.guldregn.kk.dk 

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte uddannelsesbevis og cv.

Søg via nedenstående link senest fredag den 17. juli 2020


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.