Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagoger og vikarer søges til spændende stillinger i vores aflastning

Lykkegard er et privat tilbud, som er delt op i flere mindre afdelinger. Her er børn, unge og voksne i alderen 4 – 25 år med én eller flere diagnoser inden for autismespektret, ADHD, udviklingshæmning og tilknytningsforstyrrelse. Fælles for de børn og unge, der er hos Lykkegard, er, at de har behov for en særlig specialpædagogisk indsats, trygge rammer og en struktureret hverdag.

I vores aflastning har vi plads til 34 børn fordelt på mindre grupper ud fra alder, funktionsniveau og støttebehov. Børnene/de unge er mellem 4 og 18 år.

Vi søger 2 pædagoger til stillinger på hhv. 32 og 35 timer pr. uge.

Vi søger også vikarer til tilkald og/eller faste vagter primært i weekender.

For pædagogerne er den primære arbejdstid i weekenderne hver anden uge samt enkelte aftenvagter i hverdage. I uge 7 og uge 27/28, holder vi ferieuger for børnene/de unge, så der skal du også regne med nogle ekstra timer.

Du trives i et aktivt og struktureret pædagogisk felt, kan bevare overblikket og evner at nedtrappe konflikter. Enkelte af børnene/de unge kan have udadreagerende adfærd.

Vi tilbyder:

  • introforløb og mentorordning ved din opstart
  • en spændende arbejdsplads i stadig udvikling, hvor du har mulighed for indflydelse
  • fælles fokus på kerneopgaven og bevidsthed om vores faglighed
  • engagerede og loyale kolleger med fokus på samarbejde, mentalisering og åbenhed
  • relevante kurser og vidensdeling
  • sundhedssikring og pension

Som ny kollega er du:

  • uddannet pædagog og velfunderet i pædagogisk praksis
  • tryg i arbejdet inden for specialområdet og har kendskab til børn og unge med diagnoser
  • reflekterende omkring egen og kollegers pædagogiske praksis
  • fortrolig med at dokumentere og udarbejde statusrapport og handleplaner
  • fleksibel, løsningsorienteret og trives i at arbejde i teams
  • indehaver af kørekort til personbil

Stillingerne fordrer, at du fremviser straffeattest og har ren børneattest.

Stillingerne er til besættelse snarest, og vi indkalder løbende til samtaler. Du kan læse mere om os på www.lykkegard.dk. For yderligere information om stillingerne er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Susanne Ledam på tlf. 8172 7221.


Se mere på vores ansøgersite: https://lykkegard.ofir.com


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.